Ezekiels bog 33 1 XXXIII. Capittel OC HErrens Ord skeede til mig / oc sagde : 2 Du Menniskis Søn / Tal til dit Folckis Børn / oc sjg til dem / Om Jeg skulde føre Sverdet ofver landet / oc Folcket i Landet toge en Mand iblant sig oc giorde hannem til deres Væctere / 3 Oc hand saa Sverdet komme ofver Landet / oc hand blæste i Trometen / oc advarede Folcket : 4 Hvo som da nocksom hørde Trometens Liud / oc vilde icke lade sig advare / oc Sverdet kom / oc tog hannem bort &/ hans Blood skulde være paa hans Hofved. 5 (Thi) hans hørde Trometens Liud / oc varede sig icke / hans Blood skal være paa hannem / Men varede hand sig / da reddede hand sit Ljf. 6 Men om Væcteren saa Sverdet komme / oc icke blæste i Trometen / oc Folcket ey varede sig / oc der kom Sverdet oc tog nogen bort af dem / den blef borttagetn for min Misgiernings skyld / men jeg vil kræfve hans Blood af Væcterens haand. 7 Oc du Menniskis Søn / Jeg hafver sæt dig til en Væctere ofver jsraels Huus / naar du monne høre Ord af mjn Mund / ad du da advarer dem paaa mine vegne. 8 Naar Jeg siger til den ugudelige / Du ugudelige skalt visseligen døø / Oc du taler icke / ad den ugudelige varer sig fra sin Vey / Da skal den ugudelige døø i sin Misgierning / Men Jeg vil kræfve has Blood af djn Haand. 9 Men om du advarer den ugudelige om sin Vey / ad omvende sig der fra / oc hand icke omvender sig fra sin Vey / da skal hand døø i sin Misgierning / oc du hafver frjt djn Siel. 10 Oc / du Menniskis Søn / sjg til Jsraels huus / J sige fast saa / Vore Misgierninger oc vore Synder ere ofver os / oc vi ere forsmæctede for dem / oc hvorledis kunde vi lefve? 11 Sjg til dem : Saa sant Jeg lefver / siger den HErre HErre / Jeg hafver icke behagelighed i den ugudeligis Død / men i det / ad den ugudelige omvender sig fra sin Vey / ad hand maa lefve : Vender om / vender om fra eders onde Vey / oc hvorfor ville j døe (j af) Jsraels Huus? 12 Oc du Menniskis Søn / sjg til dit Folckis Børn / den Retfærdigis retfærdighed skal icke frj hannem / paa hans Ofvertrædelsis dag. Oc den ugudelige skal icke falde i ugudelighed / paa den Dag hand vender sig fra sin ugudelighed. Oc en Retfærdig skal icke kunde lefve derfor / paa den Dag hand synder. 13 Naar Jeg siger om den Retfærdige / hand skal visselig lefve / oc hand forlader sig paa sin Retfærdighed / oc giør uræt / da skal alle hans Retfærdighed icke ihukommis / Men hand skal døø i sin ondskab / som hyand giør. 14 Oc naar Jeg siger om den ugudelige / hand skal visselig døø / oc hand vender sig fra sin synd / oc giør Ræt oc Retfærdighed / 15 Saa en ugudelig sender Pant tilbage / igiengifve det som er røfvet / vandrer efter liffens Skick / ad hand giør icke uræt / hand skal visselig lefve / hand skal icke døø / 16 Alle hans Synder / som hand hafver syndit / skulle icke kommis hannem ihu / hand skal visselig lefve. 17 Endnu sagde dt Folckis børn: HErrens Vey er icke ræt / enddog deres egen vey er icke ræt. 18 (Thi) naar en retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed / oc giør uræt / da skal hand døø derfor. 19 Oc naar en ugudelig vender sig fra sit ugudelige Væsen / oc giør Ræt oc Retfærdighed / da skal hand lefve derfor. 20 Endnu sagde j / HErrens Vey er icke ræt / Jeg skal dømme eder hver efter sine Veye / j af Jsraels Huus. 21 Oc det skeede i det tolfte Aar / i den tjende (Maaned/) paa den femte (Dag) i Maaneden/ der vi vare flytte bort / kom een til mig / som var undkommen fra Jerusalem / oc sagde / Staden er slagen. 22 Oc HErrens Haand var ofver mig om Aftenen / før den kom som var undløben / oc oplod mjn Mund / indtl hand kom til mig om Morgenen / Oc mjn Mund oplod mjn Mund / indtil hand kom til mig om morgenen / Oc mjn Mund oplod sig saa / oc jeg tagde icke meere. 23 Oc HErrens ord skeede til mig / oc sagde : 24 Du MEnniskis Søn / De som boe i de øde Stæder / de i Jsraels Land / sige fast (saa/) Abraham var eenlig / oc eyede dette Land til Arf / oc vi ere mange / os er Landet gifvet til Arf. 25 Derfor sjg til dem / saa sagde den HErre HErre / J æde (kiød) med Bloodet / oc opløfte eders Øyne til eders skarns Afguder / oc udgyde Blood / Oc j ville eye Landet til Arf? 26 J staae ofver eders Sverd / j giøre Vederstyggelighed / oc j besmitte hver sin Næstis Hustru / oc j ville eye Landet til Arf? 27 Saa skalt du sige til dem / Saa sagde den HErre HErre / Saa sandt Jeg lefver / de som ere i Ørcken / skulle falde ved Sverdet / Oc den som er paa Marcken / hannem hafver Jeg gifvit Diuren / ad de skulle æde hannem / oc de som ere i Befæstningerne oc i Hulerne / skulle døe ved Pestilenzen. 28 Thi Jeg vil Giøre Landet plat øde / ad der skal ophøre Hofmod af den Styrcke som der er udi / oc Jsraels Bierge skulle ødelegges / ad ingens kal gaa der ofver. 29 Saa skulle de vide / ad Jeg er HErren / naar Jeg giør Landet plat øde / for alle deres Vederstyggeligheder / som de hafver giort. 30 Oc du Menniskis Søn / Dit Folckis Børn tale om dig / hos Væggene oc i dørrene paa huusene / oc den eene taler til den anden / ja hver til sin Broder / sigendes : Kiere / kommer oc lader os høre / hvad det er for et Ord / som udgaar fra HErren. 31 Oc de skulle komme til dig / som folcket plejer ad komme / oc de / mit Folck / skulle sidde for dit Ansict / Oc de skulle høre dine ord / oc icke giøre der efter / Thi de drifve vexering med deres mund / (Men) deres Hierte vandrer efter deres Begierning. 32 Oc see / Du est dem som en Bolevise / som hun kommer fræm med / der hafver en skiøn røst / oc som kand vel leege / Derfor skulle de høre dine Ord / men dog icke giøre der efter. 33 Men naar det kommer / (skal Piben faa en andet Liud/) see det kommer / Oc de skulle vide / ad en Prophete hafver værit iblant dem. |