Ezras bog 9 1 IX. Capitel. DEr nu dette var fuldkommet / ginge de Øfverste til mig / oc sagde : Jsraels Folck / oc Præsterne / oc Leviterne / ere icke adskilde fra Folckene i Landene / efter deres Vederstyggelighed / som er : Cananiters / Hethiters / Pheresiters / Jebusiters / Ammoniters / Moabiters / Ægypters og Amoriters. 2 Thi de hafde taget dem af deres Døtre oc deres Sønner / ad den hellige Sæd hafver giort sig almindelig med Folcket i Landene / oc de Øfverste oc Raadsherrerne / vare med i denne første misgierning. 3 Oc der jeg dette hørde / da sønderref jeg mit Klæde oc min Kiortel / oc ref mit Haar af mit Hofvet oc mit Skæg / oc sad forfærdet. 4 Da forsamledis til mig / hver som fryctede for Jsraels Guds Ord / for udlændighedens Synds skyld / oc jeg sad forfærdet indtil Afftens Madoffer. 5 Oc om Aftenens Madoffers tjd / stood jeg op af min Ælendighed / efterad jeg hafde sønderrefvit mit Klæde oc min Kiortel : oc jeg knælede paa mit Knæ / oc udbridde mine Hænder til HErren min Gud / 6 Oc sagde : Min Gud / jeg skammer mig / oc bluis ved ad opløfte mit Ansict til dig min Gud: Thi vore Synder er blefvne mangfoldige ofver vort Hofved / oc vor Skyld er stoor indtil Himmelen. 7 Fra vore Fædres Tjd hafve vi været i stor skyld indtil denne Dag / oc for vore Misgierningers skyld / ere vi / vore Konger vore Psæster / gifne i Kongens haand i Landene / i Sværd / i Fængsel / oc i rof / oc i vore Ansictes Skam / som paa denne Dag. 8 Men nu er os for en liden tjud skeed naade af HErren vor Gud / ad hand hafver ladit os ( nogle) undkomme / oc gifvit os en Nagle i sin hellige Sted : ad opliuse vore Øyne / O vor Gud / oc ad gifve os et lidt Lefnet / der som vi tiene. 9 Thi vi ere Tienere / dog vor Gud forlod os icke / alligevel ad vi ere Tienere : oc hand hafver vendt Barmhiertighed til os for Kongerne i Persen / ad de lode os lefve / ad ophøye vor Guds Huus / oc oprette dens forstyrrelse / oc ad gifve os et Gierde i Juda oc Jerusalem. 10 Oc nu / hva skulle vi sige / O vor Gud / her efter / Thi vi hafve forladet dine Bud / 11 Som du hafver budit / ved dine Tienere Prohpeterne / oc sagt: Dette Land som j komme ind udi ad arfve / det er et ureent Land / som Folckenes ureenheds skyld i Landene : formedelst deres vederstyggelighed / vor med de hafve giort det fuld baade her oc der med deres ureenhed. 12 Saa skulle j nu icke gifve deres sønner eders Døttre / oc j skulle icke tage deres Døttre til eders Sønner / oc icke søge deres Fred oc deres Gode ævindelig : Paa det/ ad j skulle blifve mæctige / oc æde det gode i Landet / de arfve det for eders Børn ævindelig. 13 Oc efter alt det som er kommet ofver os / for vore onde Gierninger oc for vor stoore Skyld / da hafver du vor Gud sparit vore Misgierninger / oc gifvit os en udfrjelse / som nu er. 14 Skuklde vi da atter ofvertræde dine Bud / oc giøre Fredskab med dette vederstyggelige Folck / Monne du icke skulle blifve vred paa os / indtil ad det er plat ude /ad der bliefver intet ofver igien / eller nogen redning? 15 HErre Jsraels Gud / du est retfærdig / Thi vi ere ofverblefne til ad undkomme / som det er i Dag : See / vi ere for dig i vor Skyld / Thi derfor kand ingen staa for dig. |