S. Pauli Epistle / til De Philippenser 2 1 II.Capitel. ER der da nogen Formaning (hoos eder) i Christo? Er der nogen kierligheds Trøst? Er der ngoen Aandens samfund? Er der ngoen hiertelighed Kierlighed oc Barmhiertighed? 2 Da opfylder min Glæde / ad j meene det samme / i det I hafve den samme Kierlighed / ere ved eet Sind / (oc) meene et. 3 Som (giøre) intet af trætte eler forfængelig ære / Men saa I acte hver andre ved Ydmyghed yppermeere end eder self. 4 Acter icke hver sine egne Ting / men hver oc dem som andre høre til. 5 Thi det skal meenis udi eder / som oc udi Christo JEsu: 6 Hvilcken ,d er hand var i Guds skickelse / halt hand det icke for en ros / ad være ved Gud ljge: 7 man hand forringede sig self i det hand tog en Tieneris skickelse paa / oc blef Mennisker ljg: 8 Oc blef funden i skickelse som et Menniske / Hand fornædrede sig self / saa hand blef lydig indtil Døden / ja Korssens Død. 9 Derfor hafver oc Gud høyt ophøyit hannem / oc hafver skenckit hannem et nafn / som er ofver alle Nafn : 10 Ad i det nafn JEsu / skal hvert knæ / deres som ere i Himmelen oc paa Jorden / oc under Jorden / bøye sig : 11 Oc hver Tunge skal bekiende / Ad JEsus Christus er en HErre / til Gud Faders ære. 12 Derfor / mine Elskelige / ligesom I hafve altjd været lydige / Icke som i min nærværelse alleeniste / men nu meget meere i min fraværelse / saa forarbeyder eders egen saliggiørelse med Fryct oc befvelse. 13 thi Gud er den / som udretter i eder / baade ad ville / oc ad udrette (det) efter sin gode behagelighed. 14 Giører alting uden knuur oc trætte. 15 paa det ad I kunde vorde ustraffelige / oc reene Guds Børn / ulastelige / midt iblant den vanartige oc forvende Slect : Iblant hvilcke I skinne som (de himmelske) Lius i Verden / 16 I det / I blifve ved Ljffens Ord / mig til en roos paa Christi Dag / ad jeg icke hafver løbit forgefvis / ey heller arbeydit forgiefvis. 17 Men om jeg oc blifver offret / ofver eders Trois Offre oc Guds Tieniste / Da glæder jeg mig / oc glæder mig med eder alle. 18 Men for det samme glæder eder ocsaa / oc glæder eder med mig. 19 Men jeg haaber i den HErre JEsu / ad sende Timotheum snart til eder / ad jeg oc kand blifve vel til freds / naar jeg faar ad vide / hvorledis det gaar eder. 20 Thi jeg hafver ingen / som er saa lige efter mit Sind, der skal saa hierteligen hafve omsorg for eder. 21 Thi de følge alle deres eget / icke det som er Christi JEsu. 22 Men I kiende hans Prøfve / Ad lige som et Ban sin Fader / saa hafver hand tient med mig i Euangelio. 23 Hannem haabis jeg da / ad sende strax / naar jeg faar ad see / hvorledis det gaar med mig. 24 Men jeg forlader mig paa HErren / ad jeg ocsaa self snart skal komme til eder. 25 Men det actede jeg fornøden / ad sende den Broder oc Medhielpere / oc min Medstrjdere Epaphroditum / men eders Apostel / oc min Nødtærftigheds tienere til eder. 26 Efterdi hand forlengtis efter eder alle / oc var faarligen bekymred / fordi ad I hafde hørt / ad hand var siug. 27 Thi hand var ocsaa dødsiug / men Gud forbarmede sig ofver hannem / dog icke alleene ofver hannem / men ocsaa ofver mig / ad jeg skulde icke hafve Sorg ofvre sorg. 28 Saa sende jeg hannem med dis større stjd / paa det naar i see hannem igien / skulle blifve glade / oc jeg kan være dis mindre sorrigfuld. 29 Saa annamme hannem i HErren / med all glæde : oc holder saadanne i ære. 30 Thi ad for Christi giernings skyld / er hand kommen saa nær Døden / der hand actede lidet sit Ljf / ad hand kunde opfylde det som fattedis i eders tieniste mod mig. |