S. Pauli Epistle / til De Galater 3 1 III.Capitel O I afsindige galater / Hvo hafver tryldit eder / ad I skulle icke lyde Sandheden / hvilcke Christus JEsus var maled for Øyen / som er korsfæst iblant eder? 2 Dette vil jeg alleeniste lerre af eder / Hafve I annamme Aanden af Lovens Gierninger / eller af Troens hørelse? 3 Ere I saa afsindige? I som begynte i Aanden / Ville I nu fuldkomme det i Kiødet? 4 Hafve I da ljdt saa meget forgiefvis? Om det er oc forgiefvis. 5 Den som nu uddeeler eder Aanden / oc giør kraftige Gierninger i eder / (Giør hand det) formedelst Lovens Gierninger / eller af Troens hørelse? 6 Legesom Abraham troode Gud / oc det er regned hannem til retfærdighed. 7 Saa forstaae I jo nu / ad de som ere af troen / de ere Abrahams Børn. 8 Men Skriften / som saa det tilforn / Ad Gud retfærdiggiør Hedningene af Troen / den forkyndede Abraham tilforn / I dig skulle alle Hedningene velsignes. 9 Saa blifve nu de / som (ere) af Troen / velsignede med den Tro Abraham. 10 Thi saa mange som ere af Lovens gierninger / de ere u nder Forbandfelse . Thi der staar skrefvet / Forbandet være hver den / som icke blifver ved i alle de Ting / som ere skrefne i Lovens Bog / ad hand giør dem. 11 Men ad ingen blifver retfærdiggiort / for Gud / formedelst Loven / er obenbar: Thi den Retfærdige af Troen skal lefve. 12 Men Loven er icke af Troen: Men det Menniske som giør de Ting / skal lefve ved dem. 13 Christus hafver forløst os af Lovens forbandelse / der hand blef en Forbandelse for os. Thi der staar skrefvet / Forbandet er hver den som henger paa et Træ. 14 Paa det ad Abrahams Velsignelse skulde komme paa Hedningene / i Christo JEsu / ad vi skulde saa Aandens Forjættelse / formedelst Troen. 15 Brødre / Jeg vil tale efter Menniskelig vjs. Rygger dog ingen et Menniskis Testamente (som er stadfæst) eller sætter der til. 16 Men Abraham ere Forjættelserne tilsagde oc hans Sæd. Hand siger icke / oc dem (hans) Sæd. Hand siger icke / oc dem (hans) Sæde / som (hand talde) om mange : Men som om een / oc den din Sæd / hvilcken (eene) er Christus. 17 Men det siger jeg / Et Testamente / som er tilforn stadfæst af Gud paa Christum / kand Loven som blef gifven fire hindrede oc tredive Aar der efter / icke rygge / ad den kand giøre Forjættelsen til intet. 18 Thi er Arfven af Loven / Da er den icke meere af Forjættelse : Men Gud skenckte Abraham den ved Forjættelse. 19 Hvad skal da Loven? Den blef lagt dertil / for Ofvertrædelsers skyld / indtil den Sæd kom / som Forjættelsen vaaar skeet : Som er beskicked ved Englene / formedelst Midlerens Haand. 20 Men Midleren er icke eenis / men Gud er een. 21 (Er) da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langt fra. Thi var der gifven en lov / som kunde giøre lefvende / Da var Retfærdighed sandeligen af Loven. 22 Men Skriften hafver besluttet alle ting under synd / ad Forjættelsen af JEsus Christi Tro / skulde blifve gifvit dem som troe. 23 Men før end Troen kom / da vare vi forvarede under Loven / besluttede tilsammen paa den Tro / som skulde obebaris. 24 Saa var Loven i vor Tuctemestere til Christum / ad vi skulde blifve retfærdiggiorde af troen. 25 Men (nu) Troen er kommen / ere vi icke meere under Tuctemesteren. 26 Thi I ere alle Guds Børn / formedelst Troen i Christo JEsu. 27 Thi I saa mange som ere døbte paa Christum / I hafve iført Christum. 28 Her er icke Jøde eller Græke / Her er icke Tienere eller Frj / Her er icke Mand eller Qvinde / Thi I ere alle een i Christo JEsu. 29 Men ere i Christi / saa ere I jo Abrahams Sæd / oc Arfvinge efter Forjættelsen. |