S. Pauli Epistle / til De Galater 4 1 IV.Capittel. MEn jeg siger / Saa lang en tjd Arfvingen er et Barn / actis hand intet anderledis end en Tienere / dog hand er en HErre ofver alt (Godzet:) 2 Men hand er under Formyndere oc Huusholdere / indtil den beskickede Tjd af Faderen. 3 Saa oc vi / der vi vare Børn / da vare vi giorde til Trælle under Verdens Elementer: 4 Men der Tjdens Fylde kom / sende Gud sin Søn / som blef (født) af en Qvinde / som blef under Loven / 5 Paa det hand skulde forløse dem / som vare under Loven / ad vi skulde faae Børnenes udkorelse. 6 Men efterdi I ere Børn / da hafver Gud udsendt sin Søns Aand i eders Hierter / som raaber / Abba Fader. 7 Saa est du icke længre en Tienere / men en Søn: Men est du en Søn / da (est du) ocsaa Guds Arfving formedelst Christum. 8 Men I som den tjd icke kiende Gud / tiente dem / som af naturen icke ere Guder: 9 Men nu I hafve kient Gud / ja meget meere ere kiende af Gud / hvorlunde vende I om igien / til de skrøbelige oc arme Elementer / hvilcke I ville tiene atter igien paa ny? 10 I vare paa Dage oc Maanede / oc Tjder oc Aar. 11 Jeg frycter for eder / at jeg hafver maa vel skee / arbeydit paa eder forgiefvis. 12 Vorder lige som jeg / thi jeg (er) som I. Brødre / (jeg beder eder) I hafve ingen uræt giort mig. 13 Men I vide / ad jeg prædickede eder Euangelium i det første / ved Kiødsens Skrøbelighed. 14 Oc I hulte icke min Fristelse / som var i mit Kiød / for intet / ey heller haanligen foractede den. Men I annammede mig som en Guds Engel / (Ja) som Christum Jesum. 15 Hvad vare I paa den tjd salige? T&hi jeg gifver eder Vidnisbyrd / ad hafde det værit muuligt / hafde I udrefvit eder Øyen / oc gifvit mig. 16 Er jeg da saa blefven eders Fiende / ad jeg siger eder Sanden? 17 De hafve Njdkierhed for eder / (dog) icke vel / men de ville udlucke eder (fra mig) ad I skulle være njdkiere efter dem. 18 Men det re got ad være njdkier / altjd i det Gode / oc icke alleeniste naar jeg er nærværendis hoos eder. 19 Mine Børn lille / hvilcke jeg atter føder med smerte / indtil Christus faar (sin) Skickelse i eder. 20 Men jeg vilde nu være til stede hoos eder / ocomskifte min Røst / thi jeg er tvivlraadig om eder. 21 Siger mig / I som ville være under Loven / høre I icke Loven? 22 Thi der staar skrefvet / ad Abraham hafde to Sønner: Een af Tieniste Qvinden / oc een af den Frj. 23 Men den af TienisteQvinden / hand er fød efter Kiødet : Men den af den Frj / formedelst Forjættelsen. 24 Hvilcke betyde noget andet forblummet. Thi disse ere de tu Testamente / eet af Sinai bierg / som føder til trældom / som er Agar. 25 Thi det / Agar er Sina Bierg i Arabia / men kommer ofvereens i sin orden med Jerusalem / som nu er / men er i Trældom med sine Børn. 26 Men den Jerusalem / som er ofven til / er Frj / som er alles vor Moder. 27 Thi der staar skrefvet / Vær glad du ufructsommelige / du som icke føder / udbryd oc raab / du som icke finder Fødselssmerte: Thi den Forlatis Børn ere megit fleere / end dens som hafver Manden. 28 Men vi / Brødre / ere Forjættelsens Børn / efter Jsaac. 29 Men ligesom paa den tjd / den som var født efter Kiødet / forfulde demm (som var født) efter Aanden / Saa (gaar det) oc nu. 30 Men hvad siger Skriften / Udstød TienisteQvinden oc hindis søn: Thi TienisteQvindens Søn / skal ingenlunde arfve med den Frj Qvindis Søn. 31 Saa ere vi nu / Brødre / icke en TienisteQvindes Børn / Men den Frj Qvindis. |