Habbakuks bog 1 1 Habakuks Bog. I. Capitel. DEn Byrde som Habakuk Propheten hafver seet. 2 HErre / hvor længe skal jeg raabe / oc du vilt icke høre? (Ja) raabe høyt til dig for Ofvervold / oc du vilt icke frelse? 3 Hvi lader du mig see Møye oc lader mig skue Arbeyde? Baade Rof oc Fotrædelig er for mig / Oc det er skeet / hand optog Kjf oc Trætte. 4 Derfor er Loven svecket / oc der udgaar icke Dom ævindelig / Thi den ugudelige er trint omkring den Retfærdige / derfor udkommer vrang Dom. 5 Seer iblant Hedningene / oc acter oc forundrer eder / ja forundrer eder saare / Thi Jeg giør en Gierning i eders Tjd / J skulle icke troe det / naar det fortællis. 6 Thi see / Jeg opvæcker Chaldæerne / et bittert oc snart Folck / som skal drage saa vjt som Land er / ad indtage Boliger / som icke høre sig til. 7 Det skal være græseligt oc forfærligt / hvis Ræt oc hvis høyhed udkommer af det samme. 8 Dets Heste ere lættere end Parder / oc de skulle være snarere end Ulfve om Aftenen. Dets Reysnere drage vjt oc breet / dets Reysnere komme langt fra / oc de skulle flye som en Ørn der haster til at æde. 9 Det kommer altsammen ad giøre vold / deres Ansicter ere vendte mod Østen / oc det skal sancke i Fængsel / som Sand. 10 Det skal bespotte Kongerne / oc lee ad Fyrsterne / det skal lee ad alle Befæstninger / oc det skal sancke Støf / oc indtage dem. 11 Da ska hand stifte Mood / oc fare henn ofver oc blifve skyldig / denne hans styrcke hører hans Gud til. 12 Mon du icke varst af gammel tjd mjn Hellige? Du HErre mjn Gud / Vi skulle icke døe: O HErre / du hafver sæt ham til en Dom / oc du / O Klippe / hafver grundfæstit hannem ad straffe. 13 Dine Øyne ere reene / end ad du (gierne) seer ont / oc du kand icke (gierne) beskue jammer. Hvi skulde du da see til de frafaldne / skulde du tie / naar en ugudelig opsluger en / som er retfærdigere end hand? 14 Oc (hvi skulde du giøre menneskine som Fiske i Hafvet / som Orme / der hafve ingen Herskere. 15 Hand kand drage dem op allesammen med en Kraag / hand kand samle dem i sin Vaad / oc sancke dem i sit Garn. Derfor skal hand glæde os fryde sig / 16 Derfor skal hand offre til sin Vaad / oc giøre Røgelse for sit Garn / fordi hans deel er blefven feed ved dem / oc hans Mad saa nydelig. 17 Mon hand derfor skulde (altjd) udryste sin Vaad / oc icke oplade altjd ad slaa Folck ihiel. |