Habbakuks bog 3 1 III. Capitel. HAbakucs Prophetis Bøn / ofver Sigjonoth. 2 HErre / der jeg hørde Tjdender fra dig / fryctede jeg : HErre / ljfsactig giør djn Gierning midt i Aarene / Du skalt kundgiøre det midt i Aarene: J Vrede skalt du ihukomme Barmhiertighed. 3 Gud kom til Theman / oc den Hellige fra parans bierg / Sela. Hand skiulte Himmelen med sin herlighed / oc Jorden var fuld af hans Lof: 4 Oc der var et skin som et Lius / der ginge hannem tvende Horn af hans Haand / oc der var hans styrcke skiult. 5 Der gick Pestilenze for hans Ansict / oc der udkomme gloende Kull for hans Fødder. 6 Hand stood oc maalde Jorden / hand saa til / oc kom Hedningene til ad springe ud / oc de ævige Bierge blefve sønderslagne: De ævige Høye buckede sig / hand hafver ævige Reyser. 7 Under uretfærdighed saa jeg Ehusans Pauluner : Telterne udi Madians Land rystede. 8 Mon HErren var vred paa Floderne? Mon djn Vrede var mod Floderne? Mon djn hastighed var mod Hafvet / der du foor paa dine Heste? Dine Vogne vare Salighed. 9 Djn Bue skal vist blotis / efter de Eder til Stammerne / som er sagt / Sela / Du slacte Jorden til Strømmene : 10 biergene saae dig (oc) blefve bange : Vandstrømmene løbe bort / Afgrunden lod sig liude / Høyene opløfte sine Hænder. 11 Solen / ja Maanen / stoode stille i (deres) Bolige : Med Liuset ginge dine Pjle der hen / med Glanz / dine blinckede Glafvind. 12 Du traader paa jorden med Vrede : Du tærsker Hedningene med Grumhed. 13 Du drogst ud ad frelse dit Folck / ad frelse djn salvede / du sønderslogst Hofvedet af den ugudeligis huus / der du blottede Grundvollen indtil halfven / Sela. 14 Du giennemstuck Hofvedet for hans Lands byer / med hans Kieppe / de foore hastig omkring / ad fordærfve mig : Deres lyst var som til at æde en ælendig udi Skiul. 15 Du lodst dine heste traade i Hafvet / (ja) i mange Vands hoob. 16 Jeg hørde det / oc min Bug forfærdedes / mine Læber befvede for Liudet / Der kom raade i mine Been / oc jeg forfærdedis som jeg stod : Ad jeg kand hvile mig i Drøfvelsis Tjd / naar hand drager op imod Folcket / vil hand afhugge det. 17 Enddog Figentræet skal icke grønnis / oc der skal icke være Grøde i Vjnstockene / OlieFructen skal slaa feyl / oc ingen af Agrene skal gifve Føde : Ad mand skal rifve Faarene af Faarestjen / oc der skal icke være Øxne i Stoldene. 18 Dog vil jeg fryde mig i HErren : vil være lystig i mjn Saligheds Gud. 19 Den HErre HErre er mjn Mact / oc hand skal sætte mine Fødder som Hindendes / oc skal lade mig traade paa mine Høye / for Sangmesteren / paa mjn Strengeleeg. Ende paa Habakuks Bog. |