S. Pauli Epistle / til Ebræer 10 1 X.Capitel. THi Loven / som hafvre en Skygge om de tilkommende gode Ting / oc icke Billedet self af samme Ting / kand aldrig med de samme Offer / naar de vare een gang reensede. 2 hvilcke de ofre Aarligen / det eene efter det andet / giøre dem fuldkomne som fremkomme: Ellers hafde de afladt ad offres / for ad de / der ere i Guds Tieniste / hafde icke meere haft nogen Samvittighed om Synder / 3 Men i dem skeer Syndernes amindelse Aarligen / 4 Thi det er umuuligt / Oxe oc Bucke blod / ad borttage Synder. 5 Derfor / der hand kommer ind i Verden / siger hand / Offer oc Gafve vilde du icke / men et Legome beridde du mig. 6 Brændoffer oc Syndoffer hafde du icke god behagelighed til. 7 Da sagde jeg / See / Jeg kommer / Der staar skrefvit om mig først i Bogen ,ad jeg skal igøre / Gud / din Villie. 8 Som ofvenfor hafde sagt / Offer oc Gafve / oc Brændoffer oc Syndoffer / vilde du icke / hafde ey heller god behagelighed der til / (hvilcke ofres efter Loven.) 9 Da sagde hannem / See / jeg kommer / ad giøre / Gud / din Villie. Hand borttager det første / ad hand kan sætte det andet. 10 I hvilcken Villie vi ere helliggiorde / formedelst JEsu Christi Legomis Offer een gang. 11 Oc hver præst staar daglig ad tiene / oc offre mange gange de samme Offer / hvilcke der aldrig kunde tage Synder bort. 12 Men denne / der hand hafde offrit eet Offer for Synderne / da sidder hand stedze hoos Guds høyre Haand / 13 Som venter fremdeelis indtil hans Fiender blifve lagde til hans Fødders Fodskammel. 14 Thi med eet Offer hafver hand fuldkommit stedze dem / som helliggiøres. 15 Men det vidner oc den Hellig-Aand for os: Thi eftrad hand hafvde sagt tilforn / 16 Dette er det Testament / som jeg vil giøre med dem / efter disse Dage / siger HErren / Jeg vil gifve mine Love i deres Hierter / oc skrifve dem paa deres Sind: 17 Oc jeg vil icke meere ihukomme deres Synder oc deres uretfærdigheder. 18 Men hvor de sammes Forladelse er / der er icke meere Offer for Synden. 19 Efterdida / Brødre / vi hafve dristighed til den indgang / til de hellige (Ting) ved JEsu blod / 20 hvilcken hand indviide os / til en ny oc lefvende Vey / ved Forhenget / det er sit Kiød / 21 Oc (vi hafve) en stoor præst ofver Guds Huus: 22 Da lader os gaae frem / med et sand hierte / udi Troens fulde forvisning / Bestenckelse i Hierterne / fra en ond Samvittighed / oc toede paa Legomet / med reent Vand / 23 Lader os blifve ved Haabets bekiendelse / som icke er ustadige / (Thi hand er trofast som det hafver lofvit.) 24 Oc lader os gifve act paa hver andre / til heftig tilskyndelse til kierlighed oc gode Gierninger / 25 Saa vi icke forlade vor egen Forsamling / som nogle hafve for Skick / Men formane (hver andre:) Oc (det) saa meget dis meere / som I see / ad Dagen kommer nær til. 26 thi ad synde vi med frj villie / efter vi hafve annammet Sandhedens bekiendelse / da er der icke Offer meere tilbage for Synderne. 27 Men en gruselig Doms forventelse oc Ilds Njd / som skal æde de Gienstridige. 28 Naar Nogen hafver brut Mose Lov / da døør hand uden Barmhiertighed / ved to eller tre Vidne: 29 Hvor meget verre Straf meene I / ad den skal actis værd / som hafver traadt den Guds Søn med Fødder / oc actit Testamentens Blod almindeligt ad være / i hvilcket hand var helligt / oc beskæmmer naadens Aand? 30 thi vi kiende den ,s om hafver sagt / Mig hører Hefn til / jeg vil betale igien, siger HErren. Oc atter / HErren skal dømmer sit Folck. 31 Det er forfærdeligt / ad indfalde i den lefvende Guds Hænder. 32 . Men tæncker paa de forrige Dage / i hvilcke der i vare oplinste / udstode I en stoor ljdelsers Strjd / 33 En part ad I self / baade ved Forsmædelser oc Trængsler / ere blefne et Vidunder / en part / ad i vare blefne deelactige med dem / hvilcke det saa gick. 34 thi I hafde oc medlidelse med mine Baand / oc annammede det med glæde / ad de røfde eders Gods / som I der viste / ad I hafve i eder self et bedre Bohafve i Himlene / oc det som blifver ved. 35 Kastre derfor eders frjmodighed icke bort / hvilcken som hafver en stoor belønning. 36 Thi I hafve Taalmodighed behof / ad naar I hafve giort Guds villie / kunde da faae Forjættelsen. 37 Thi (det er endnu) et lidet / i hvor meget det dog (være kand) ad den der kommer / skal komme / oc icke tøfve. 38 Men den Retfærdige af Troen skal lefve: Men dersom (nogen) Hensniger sig / da hafveer min Siel icke behagelighed i hannem. 39 Men vi ere icke af dem / som hensnige sig til Fordærfvelse. Men som troe / til Sielens Befrjelse. |