S. Pauli Epistle / til Ebræer 12 1 XII.Capittel. DErfor ocsaa vi / efterdi vi hafve saadan en hob Vidne sat omkring os / Da lader os aflegge alle Byrde oc Synden / som saa lættelig staar omkring os / oc ved Tolmodighed løbe / den Kampis Maal / som er os forsat: 2 I det vi see hen til troens Begyndelse oc Fuldkommere Jesum / hvilcken i steden for den glæde som hannem var forsæt / lidde Korset / efter hand actede icke den Spot / oc sidder paa Guds Thrones høyre Side. 3 Thi tæncker paa den / som hafver ljdt saadan en giensigelse af Syndere / imod sig / Ad I icke blifve trætte / i det I aflade i eders Sind / 4 I stoode icke endnu imod indtil Blood / i det j stridde imod synden / 5 Oc I hafve allerede forglemt denTrøst / der taler til eder / som til Børn: Min Søn / foract icke HErrens Ræfselse / lad ey heller Modet falde / naar du straffis af hannem. 6 Thi hvilcken HErren elsker / den ræfser hand / men hand hudstryger hver den Søn / som hand annamme. 7 Dersom I lide ræfselse / da tilbiuder Gud sig mod eder / som mod børn. Thi hvilcken er en Søn / som en fader icke færser? 8 Men ere I uden ræfselse / i hivlcken de ere alle deelactige / da ere i u-æcte / oc icke Børn. 9 Dernæst / hafde vi vore Kiødelige Fæder til Tuctere / oc fryctede / skulde vi icke da meget meere være den Aandelige Fder underdanige / oc lefve? 10 Thi de andre ræfsede (os) i faa Dage / efter deres tycke / men denne til nytte / paa det vi skulle blifve deelactige i hans Hellighed. 11 Men all Ræfselse / i det den er nærværendis / siunis icke ad høre til glæde / men bedrøfvelse: Men der efter skal hand gifve dem Retfærdigheds fredsommerlige Fruct / som ere øfvede der udi. 12 Derfor opretter ingen de hengende Hænder / oc de forsmæctede Knæ: 13 Oc giører visse Trjn med eders Fødder / ad ad icke det som er halt / skal dragis (meere) af lafve / men heller blive lægt. 14 Søger Fred med hver mand / oc Hellighed / uden hvilcken ingen skal see HErren: 15 I det i see til / ad icke nogen forsømmer Guds naade: Ad icke nogen bitter Rood skal opvoxe / oc giøre uro / oc mange skulle ved den smittes: 16 Ad der skal icke nogen være en Bolere / eller en vanhellig / som Esau / der for en Rætt / afhend som Førstefødsels ræt. 17 Thi I vide / d hand oc der efter / der hand vilde arfvit Velsignelsen / blef forskut. Thi hand fant icke rom til omvendelse / alligevel ad hand søgte efter den Graad. 18 Thi I ere icke komne til et Bierg / som mand kunde rør ved / oc til en brændende Ild / oc Taage oc Mørckhed oc Storm / 19 Oc Basuuns liud / oc Ordens Røst / hvilcken de forsagde / som (den) hørde / ad ordet skulde icke ydermeere sigis dem. 20 thi de kunde icke fordrage det som blef befalet / Oc om et Diur rørde ved Bierget / da skulde det steenis / eller skiudis med et Skud. 21 (Oc saa forfærdeligt var det som siuntes / ad Moses sagde / jeg er forfærdet oc befver.) 22 Men j ere komne til Zions Bierg / oc til den lefvende Guds Stad / til det Himmelske Jerusalem / 23 Oc til de Førsteføddes Forsamling oc Meenighed / som ere opskrefne i Himlene / oc til en Dommere som er Gud ofver alle / oc til de fuldkomne Retfærdiges Aander / 24 Oc til det ny Testamentis Midlere / Jesum / oc til bestenckelsis Blood / som taler bedre ting / end Abel. 25 Seer til / ad I forsage icke den som taler. Thi undflydde icke de / som stoode imod den som talde besynderligen paa Jorden / da skulle vi meget meere (icke kunde undfly) om vi vende os fra hannem / som (taler) af Himlene: 26 Hvis røst da rørde jorden: Men nu lofver hand / oc siger / Jeg vil end een gang røre / icke alleeniste Jorden / men ocsaa Himmelen. 27 Men det / end een gang / gifver tilkiende Ad de Ting som røres skulle hensættes / som de der ere giorde / Ad de som icke røres skulle blifve ved. 28 Efterdi vi bekomme da urørligt Rige / da lader os beholde Naade / formedelst hvilcken vi kunde holde tieniste / velbehageligen for Gud / med blufærdighed oc fryct. 29 Thi vor Gud er en fortærendis Ild. |