S. Pauli Epistle / til Ebræer 2 1 II.Capitel. DErfor bør det os dis meere ad tage vare / paa de ting / som vi hafve hørt / ad vi skulle icke forgaae. 2 thi ad er det ord blefvet fast / som er talit formedelst Englene / oc hver ofvertrædelse oc ulydighed fick sin rette Løn / 3 Hvorledis skulle vi undfly / dersom vi forsømme saadan en saliggiørelse? Hvilcken / efter ad den blef først prædicket ved HErren / da er den blefven stadfæstet for os / formedelst dem / som hafde hørt (hannem/) 4 Saa Gud gaf vidnisbyrd / med baade med Tegn / oc underlige Gierninger oc adskillige Krafter / oc den Hellig-Aands Uddeelelse / efter hans Villie. 5 Thi hand lagd eik det tilkommende Jorderige / oc hvilcket vi tale / under Engle. 6 Men der hafver vudnet een / en sted / som siger / Hvad er et menniske / ad du tæncker paa hannem? Eller et Menniskie Søn / ad du besøger hannem? 7 Du hafvre forringit hannem noget lidet under Engle: Med Ære oc Hæder hafvre du kronit hannem / oc du hafver sat hannem ofvre dine Hænders Gierninger: 8 Du lagde alle ting under hans Fødder. Thi i det hand hafver underlagt hannem alle ting / da efterlod hand intet som ey er hannem underlagt. Men vi see icke endnu / alle ting ad være hannem underlagde. 9 Men vi see den / som noget lidet var fornædret under Englene / Jesum / for Dødens ljdelse skyld / kronit med Ære oc Hæder / paa det hand skulde / af Guds Naade / smage Døde for alle. 10 Thi det sømmede hannem / for hvis skyld alle ting ere / oc formedelst hvilcken alle ting ere / i det hand fører mange Børn til Ære / ad hand skulde fuldkommelig vje deres saliggiørelsis Første ved ljdelser. 11 Thi baade den som helliggiør / oc de som helliggiøres / ere alle af een: For hvilcken Sags skyld hand skammer sig oc icke / ad kalde dem Brødre / 12 Der hand siger / Jeg vil forkynde mine Brødre dit Nafn / Jeg vil siunge dig Lof / midt i meenigheden. 13 Oc atter / Jeg vil forlade mig pa hannem. Oc atter / See / jeg oc de Børn / som Gud hafver gifvit mig. 14 Efterdi da Børnene ere deelactige i Kiød oc Blod / da er hand i lige maade blefven deelactig i dem / paa det hand formedelst Døden skulde afskaffe den / som hafde Dødsens Kraft / det er / Dieflen / 15 Oc befrj dem / saa mange som formedelst Dødsens fryct / vare skyldige til Trældom / all deres Ljfs tjd. 16 Thi hand antager ingen sted Englene / men Abrahams Sæd antager hand. 17 Hvorudaf hand skulde blifve sine Brødre ljg i alle ting / paa det hand skulde blifve barmhiertighed / oc en trofast ypperste Præst for Gud / ad forlige Folckens Synder. 18 Thi i det hand leed / der hand blef fristit / kan hand komme dem til hielp / som fristes. |