S. Pauli Epistle / til Ebræer 6 1 VI.Capitel. DErfor ad vi lade det Christi begyndelsis Ord blifve / da lader os fare frem til den Fuldkommenhed / Saa vi icke atter legge grundvold til omvendelse fra døde Gierninger / oc Tro til Gud / 2 Til Daabens Lærdom / Hænders paaleggelse / oc Dødes Opstandelse / oc den ævige Dom. 3 Oc det ville vi giøre / dersom Gud det tilsteder. 4 thi det er umuuligt / ad de / som ere een gang opliuste / oc hafve smaget den himmelske Gafve / oc ere blefne deelactige i den Hellig-Aand / 5 Oc hafve smaget Guds gode / ord / oc den tilkommelse Verdens krafter: 6 Oc frafalde / ad nogen fornyer dem til Omvendelse / hvilcke igien korsfæste dem self den Guds Søn / oc (giøre (hannem) til vidunder.) 7 Thi Jorden som dricker Regnen / der ofte kommer ofver den / so bør dem beqvemme Urter / ved Hvilcke den oc dyrckis / den faar velsignelse af Gud: 8 Men den som bør Torn oc Tidzel / duer intet / oc er nær Forbandelse / hvis ende er ad opbrændis. 9 Men vi forsee os til eder / I elskelige / de Ting som bedre ere / oc høre til saliggiørelse / alligevel ad vi ocsaa tale. 10 thi Gud er icke uretfærdig / ad hand forglemmer eders Gierning oc Kierlighedens arbeyde / som I bevjste til hans Nafn / der I tiente de Hellige / oc tiene (dem.) 11 Men vi begiere / ad hver af eder kand bevjse den samme fljd / til Haabets fulde forvisning indtil enden: 12 Ad I skule icke blifve seene / Men være deres Efterfølgere / som formedelst Troen / oc Taalmodighed arfve Forjættelserne. 13 Thi Gud som tilsagde Abraham / der hand hafde ingen større ad svære ved / da foor hand ved sig self / 14 Oc sagde / Sandeligen ,Jeg vil visselig velsigne dig / oc visselig formeere dig. 15 Oc der hand hafde værit saa langmodig / da bekom hand Forjættelsen. 16 Thi Mennisker svære vel ved en større / Oc Eeden er dem en Ende paa all trætte / til en stadfæstelse. 17 Hvorudi der Gud vilde ofverflødigen vise Forjættelsens Arfvinge / hans Raads u-omskiftelighed / da sætte hand en Eed der imellem / 18 paa det ad vi formedelst to u-omskiftelige Ting / i hvilcke det var umuuligt / ad Gud skulde hafve løyet / kunde hafve ensterck Trøst / vi somflye hen / ad blifve hart ved det forsatte haab / 19 Hvilcket vi hafve / som vor Siels trygge oc faste Anckere / Oc gaar indtil inden for Forhænget / 20 Der som JEsus en Forløbere gick ind for os / hvilcken eftter Melchisedechs Orden / er blefven en ypperste Præst til ævig tjd. |