S. Pauli Epistle / til Ebræer 9 1 IX.Capitel. Saa hafde da oc det første Guds Tieniste Ræt oc den verdslige Helligdom. 2 Thi der var vreed et Tabernakel / Det første / i hvilcket var baade Liusestagen / oc Bordet / oc Skuebrødene / som kaldes de hellige Ting. 3 Men bag det andet Forheng var Tabernaklet / som kaldis de Allerhelligste ting / som hafde det gyldne Røgelse Kar / oc Testamentens Arck / 4 Hvilcken var allevegne ofverskiult med Guld / i hvilcken der var en gylden Spand / som hafde det Manna / oc Arons Kæp / som blomstredis / oc Testamentens Tafler. 5 Men ofven ofver det / vare Herligheds Cherubim / som ofverskyggede Naadestoolen / om hvilcke nu intet er ad lige i styckvjs. 6 Men der disse Ting vare saa beridde / da ginge Præsterne altjd i det fræmmerste Tabernackel / som fuldkommede Guds Tieneste. 7 Men i det andet gick den ypperste Præst alleene eengang om Aaret / icke foruden Blod / som hand offrede for sig self / oc Folckens u-vitterlige Synder. 8 Saa den Hellig-Aand gaf dette tilkiende / Ad Veyen til de hellige Ting var icke endnu blefven obenbar / efterdi det første Tabernackel hafde endnu sin stade, 9 Hvilcket som var en Lignelse / til den nærværende tjd / i hvilcken baade Gaver oc Offer ofris / som kunde icke giøre den / som saa tiener Gud / fuldkommen efter Samvittigheden / 10 Alleene med Mad oc Dricke / oc allehonde aftoelser oc Kiøds rettigheder / som vare paalagde indtil forberedelsens tjd. 11 Men Christus / som er kommen / en ypperste Præst / ofver de tilkommende gode Ting / formedelst et større oc fuldkommeligere Tabernackel / hvilcket icke er giort med haand / det er / som icke er af denne bygning. 12 Icke heller ved Bucke eller Kalfve Blod / Men formedelst sit eget Blod / gick een gang ind i de hellige (Ting/) oc fandt en ævig Forløsning. 13 Thi dersom Oxe oc Bucke Blod / oc Asken af en Qvje / som besprengde de ureene / helliger til Kiødsens reenhed / 14 Hvor meget meere skal Christi Blod / som offrede sig self Gud / ubesmitted / formedelst den ævige Aand / reense eder Samvittighed af døde Gierning / til ad tiene den lefvende Gud? 15 Oc derfor er hand det ny Testamentis Midlere / Ad for der er skeet en Død til Forløsning / af de ofvertrædelser som vare i det første Testamente / de som ere kaldede / skulde faae den ævige Arfvis Forjættelse. 16 Thi hvor et Testament er / der er det fornøden / ad hver Død skal bevjsis / som giør Testamentet / 17 thi et Testament er stadfæst paa de Døde / efterdi det hafver endnu icke mact / den stund hand lefver / som giorde Testamentet. 18 Hvor udaf det første blef icke heller indviit uden Blod. 19 Thi der alle Budene / efter Loven / vare oplæste af Mose / for alt Folcket / da tog hand Kalfve oc Bucke Blod / med Vand oc purpur / Uld oc Isop / oc bestenckte paa Bogen self oc paa alt Folcket / 20 Oc sagde / Dette er det Testamentis blod / som Gud hafver befalit eder. 21 Oc hand bestenckte Tabernacklet / oc alle den bestilte Tienistis Redskabe / med Blodet lige saa. 22 Oc alle ting blifve paa det næste reensede med Blod / efter Loven: oc uden Blods udgydelse skeer icke Forladelse. 23 Saa var det fornøden / ad de Lignelser til de Ting som ere i Himlene / skulde reensis ved disse / men de himmelske Ting self / med bedre Offer / end disse. 24 Thi Christus gick icke ind til de hellige (Ting/) som ere giorde med Hænder / (som ere de sandes modsatte Billeder/) Men i Himmelen self / ad nu obenbaris for Guds Ansict / for os. 25 Icke heller ad hand vil ofte offre sig self / ligesom den ypperste Præst gaar ind til de hellige (Ting) hvert Aar med fremmed blod: 26 Ellers burde det hannem ofte ad hafve ljdt pjne / fra Verden blef grundfæst: men nu eengang i Verdens ende / er hand obenbaret / ad aflegge Synden / formedelst sit Offer. 27 Oc ligesom det er beskicket for alle Mennisker / een gang ad døe / men der efter Dommen: 28 Saa er oc Christus een gang ofrit / ad borttage manges Synder / anden gang skal hand seeis uden Synd / for dem / som forvente hannem til saliggiørelse. |