Salomons Høyesang 1 1 Høyesang I. Cap. Høyesang / som er Salomons. 2 BAnd kysse mig med sin Munds Kyss / thi din megen Kierlighed er bedre end vjn. 3 Din Salve er god ad luste / dit Nafn / (er som) en udøst Salve : herfor elske unge Piger / dig. 4 Drag mig / efter dig ville vi løbe : Kongen førde mig i sine inderste Kamre / Vi / ville fryde ud / oc glæde ad sig / Vi ville tæncke meere paa din megen Kjerlighed end paa Vjn : de oprictige elskte dig. 5 Jeg er først / dagliflig / (J Jerusalems døttre/) som Kedars Pauluner / som Salomons Tapeter. 6 Seer icke paa mig / ad jeg er brun / thi Solen hafver saa brent mig : Min Moders Børn ere vrede paa mig / de hafve sæt mig til Vjngaardens Vocterinde : (Men) jeg bevarede icke min Vjngaard / som jeg hafde. 7 Gif mig tilkiende / (du) hvilcken min Siæl elsker : hvor du føder / hvor du lader (Hiorden) hvile om Middagen : Thi hvorfor skulde jeg være som den der skuler hos dine Medbrødres : Hiorde? 8 Der som du veedst det icke / O du Skøniste iblat Qvinderne : Saa gack ud paa Faarenes Fodspor / oc fød dine unge Gedder hos Hyrdernes Bolige. 9 Jeg hafver lignit dig / min Veniste / ved min Hest blant Pharao Vogne. 10 Dine Rinderne ere skøtte i Spængerne / oc din Hals i Kæderne. 11 Vi ville giøre dig gyldene Spænger med Sølf Prickter. 12 J meden Kongen var i sin Kreds / Gaf min Nardus fin Luct. 13 Min Kieriste er mig en Myrrebusk / som blifver varendis imedlem mine Bryst. 14 Min Kieriste er mig en Copher Drue / i Vjngaardene udi Engeddi. 15 See / du min Venniste / du est deylig / see / du est deylig / dine Øyne ere som Duers Øyne. 16 See / du min Kieriste / de est deylig / ja skøn : oc vor Seng er grøn. 17 Vore huusis Bielcker ere af Ceder / vore gang ere af Fyre. |