Salomons Høyesang 2 1 II. Cap. JEg er en Rose i Saron / en Lilie i Dalene. 2 Som en Lilie iblant Tornene / Saa er min Venniste iblant Døttrene. 3 Ligesom et Æbletræ iblant de vilde Træ / saa er min Kieriste iblant sønnerne : Jeg begierer ad være under hans Skygge / oc sidder der (under/) oc hans Fruct er fød for min Mund / i 4 hand leder mig i Vjnhuuset / oc Kierlighed er hans Banere ofver mig. 5 Vederqvæger mig med Flaskerne / reder Seng under mig med Æblene : Thi jeg er Siug af Kierlighed. 6 Hans venstre Haand (være) under mit Hofved / oc hans høyre Haand omfafne mig. 7 Jeg besvær eder / J Jerusalems Døttre / ved Raaer eller ved Hinder paa Marcken / ad i icke opvæcke eller komme Kierlighed til ad være vaagen / før end den hafver Lyst der til. 8 Der er min Kieristis Røst / see / hand kommer hoppendis / ofver Biergene / løbendis ofver Høyene. 9 Min Kieriste er lige som en Raa eller en Hind kalf : See / hand staar bag vor Væg / ser igiennem Vindvene / kiger igiennem Sprinckelene. 10 Min Kieriste svarer / siger til mig / Stat op min Vennistre / min Deyligste / oc kom hid. 11 Thi see / Vinteren er fremfaren / Regnen er ofvergaaen / oc er borte 12 Blomsterne ere satte i Landet / Sangens Tjd er kommen an : oc Turtelduens Liud er høre i vort Land. 13 Figentræet hafver udskut sine smaa Figen / oc Vjntræene / ja de smaa Druer gifve Luct : Stat op / min Venniste / min Deyligste / oc kom. 14 Min Due / i Klippens Rif / i Skiul ofver den høyre Trappe / vjs mig din Skickelse / lad mig høre din Røst : thi din røst er sød / oc din Skickelse er lystelig. 15 Griber oc Ræfvene / de smaa Ræfve / som forderfve Vjnbierge : thi vore Vjngaarde (hafve) smaa Druer. 16 Min Kieriste er min / oc jeg er hans / som føder iblat Lilierne : 17 Til den Dag blifver lustig / oc Skyggen flyer bort. Gack om / blif som en raa / min Kieriste / eller som en Hindkalf paa Betyers Bierge. |