Salomons Høyesang 6 1 VI. Cap. HVort er dit Venniste hengangen / O du Deyligste iblat Qvinderne? Hvort hafver din Kieriste vent sig hen? ad vi oplede hannem med dig. 2 Min Kieriste er nedgangen i sin Have til kostelige urtebied / ad føde i Havene / oc ad sancke Lilier. 3 Jeg er min Kieristis / oc min Kieriste er min / som føder iblant Lilierne. 4 Du min Venniste / est skøn som Thirza / deylig som Jerusal / forfærdelig / som de der ere under Banere / 5 Vent dine Øyne fra mig / thi de giøre mig hefftig / Dit Haar er lige som Gedehiordis / som hafve fellt Haar fra Gilead. 6 Dine Tænder ere som en Faarehiord / som kommer af Svennesleden / de som føde alle Tvillinge / oc der er ingen ufrucsommelig iblant dem. 7 Dine Kindbeen ere som et Stycke Granate-Eble imellem dine Lagcke. 8 Der ere tresidstive Dronninger / oc firesindstive Medbutruer / oc utallige Jomfruer. 9 (Men) een hun er min Due / min Fromme / een er hun sin Moders Eeniste (Datter/) hun er reen for den hende føde. Naar Døttre seer hende / da skulle de prjse hende salig / ja Dronninger oc Medhustruer / oc skulle lofve hende. 10 Hvo er den som fremkaager som Morgenrøden : deylig som Maanen / reen som Solen / forfærdelig saa de der ere under Banere. 11 Jeg er nedgangen i Rødehaven / ad see paa Grøde oc Fruct i Dalene ad see om Vjntræet hafver faait Kroppe / om Granaterne blomstris. 12 Førend jeg vist det førend min skæl / sættte mig paa frjvillige Folckets Vogn. 13 Vent o vent om / O Sulamith / vent om / vent om / ad vi mue skue paa dig. Hvad vilde see paa Bulamich? han som en Danss i Mahanalm. |