Salomons Høyesang 7 1 VII. Cap. HVor deylig er din Gang i Skoene / Du Første Datter. Dine Laares Hofter ere som Kæder / der en Konfteners Haand hafver giort. 2 Din Nagle er som en trint begere / der aldrig fattis Drick. Din Bug er ligesom en Hvedehob omkring sæt med lilier. 3 Dine tu Bryste ere ligesom to unge Raa Tvillinge. 4 Din hals er som et Filssbens Taarn. Dine Øyne ere ligesom de Fiskevand i Hesbon hos Bathrabbims Port. Din Næse er ligesom et Taarn paa Libanon / som seer mod Damascon. 5 Dit hofved (staar) paa dig / som Carmelus / oc Haarene paa dit Hofved / er som Purpur : Kongen er bunden i Renderne. 6 Hvor deylig og hvor lystelig est du / O Kierlighed i Vellyst. 7 Denne din Vext er lig et palmetræ / o dine Bryst Vjndruer. 8 Jeg sagde : Jeg maa opstjge paa Palmetræet / oc jeg maa tage paa dens Greene. Saa skal oc dine Bryst være som Vjndruer paa Vjntræet / oc din Ræfis Luct som Æblenes / ) 9 Oc din Ganne som den gode Vjn / som kommer til min Kieriste / til de OPrictige / som kommer de Sofvendes Læber til ad tale. 10 Jeg er min Kieristis / oc hans Begierlighed er til mig. 11 Kom min Kieriste / lad os gaa ud paa Marcken / lad os blifve i Byerne. 12 Lad os staa arrle op til Vjnbiergene. Ld os see / om Vjntræene blomstres / om de smaa Druer ere udsprungne / oc om Granaterne blomstres: Der vil jeg gifve dig min megen Kierlighed. 13 Dudaim gifve Luct / oc der er allehaande ædle Fruct for vore Dørre / baade ny oc gamle : O min Kieriste / jeg hafver glemt (dem) til dig. Dudaim gifve Luct / oc der er allehaande ædle Fruct for vore Dørre / baade ny oc gamle : O min Kieriste / jeg hafver glemt (dem) til dig. |