Oseæ 11 1 XI. Capitel. Der Jsrael var ung / da hafde jeg hannem kier / oc kaldede min Søn af Ægypten. 2 (Men lige som) de kaldede ad dem / saa ginge de fra dem / de offrede til Baalim / oc gafve Røgelse for Billeder. 3 Jeg dog lærte Ephraim ad gaa / hand tog dem paa sine Arme / oc de kiende det icke / ad jeg hafde lægt dem. 4 Jeg drog dem med Menniskers bond / med Kierligheds Seler / oc var dem som de der opløfte Aaget der var ofver deres Kiefter / oc jeg racte hannem Føde / 5 Hand skal icke omvende sig igien til Ægypti Land. Men Assur hand (skal være) hans Konge / Thi de ville icke omvende dem. 6 Oc Sverdet skal henge ofver hans Stæder / oc skal fortære hans Lemmer / oc opæde dem / for deres Raads skyld. 7 Thi de som vare mit Folck / tvifle om ad vende sig til mig / de kalde dem til den Høyeste / dog skal ingen ophøye sig tilljge. 8 Hvorlunde skal Jeg giøre ved dig Ephraim? Ofverantvorde dig Jsrael? Hvorlunde skal jeg giøre ved dig / som ved Adama / skal jeg sætte dig som Zeboim? Mit Hierte hafver vend sig i mit / mine Fotrydelser ere heftige oprørde tilljge / 9 Jeg vil icke giøre efter mjn Vredis grumhed / Jeg vil icke komme igien / ad fordærfve Ephyraim / Thi jeg er Gud / oc icke et Menniske / helliggiort i dig / oc jeg vil icke komme i Staden. 10 De skulle gaaae efter HErren / Hand skal brøle som en Løve / Men hand skal brøle / børn skulle forfærde komme fra Vesten / 11 De skulle forfærde komme / som en Fugl af Ægypten / oc en Due af Assurs Land / oc jeg vil sætte dem i deres Huus / siger HERREN. |