Oseæ 4 1 IV. Capitel. HØrer HErrens Ord / j Jsraels Børn / Thi HErren hafver trætte med dem som boe i landet / Thi der er ey Sandhed / oc ey barmhiertighed / oc ey Guds Kundskab i landet. 2 (Men) Meeneed oc Løg / oc Mord / oc Tyfverj / oc Hoorerj / de børde igiennem / oc der rørde Blodskyld ved Bloodskyld. 3 Derfor skal Landet spørge / oc der skal forsmæcte hver som boor der i / med Diurene paa Marcken / oc med Fuglene under Himmelen / oc end Fiskene i hafvet skulle sanckes. 4 Dog vil ingen trætte / oc ingen skilde den anden / oc dit Folck er som de der trætte med en Præst. 5 derfor skal du støde dig om Dagen / oc en Prophet skal oc støde sig med dig om natten / Oc jeg vil afhugge djn Moder. 6 De som vare mit Folck / ere afhugne / for der er icke Forstand / Thi du hafver forskut Forstand / derfor vil Jeg forskiude dig / ad du skalt icke være præst for mgi: Fordi du hafver forglemt djn Guds lov / derfor vil Jeg ocsaa forglemme dine Børn. 7 Lige som de blefve mangfoldig / saa syndede de imod mig / Jeg vil omskifte deres ære til skændzel. 8 De aade mit Folckis Syndoffer / oc forlængtes i deres Hierte efter deres Misgierning. 9 Derfor lige som Folcket var / saa var præsten / oc Jeg vil hiemsøge deres Veye ofver dem / oc betale dem deres Jdrætte. 10 Oc de skulle æde / men icke blifve mætte / De skyulle bedrifve Hoor / oc icke udbryde (i mangfoldighed/) Fordi / ad de hafve forladt Herren / ad vare (paa hannem.) 11 Hoorerj oc Vjn / oc VjnMost / kand borttage Hiertet. 12 Mit Folck adspørger sit Træ / oc deres Kiep skal forkynde dem det. Thi Horeriis Aand forvildede (dem/) oc de bedrefve hoorerj / saa de icke vilde være under deres Gud. 13 De offrede paa Biergetoppe / oc giøre Røgelse pa Høyene / under Eeger oc Popeltræer / oc Kjntræer / Thi de hafve skøn Skygge : Derfor skulle eders Døttre blifve Horer / oc eders Bruder skulle blifve Hoorkoner. 14 jeg vil icke hiemsøge eders Døttre / nar de blifve til Hoorer / eller eder Bruder / naar de blifve til hoorkoner / Thi de hafve deelt dem med Skøger / oc offrede med Hoorer / oc Folcket som icke forstaar det / skal snuble. 15 Vilt du Jsrael (jo) bedrifve Hoorerj / saa forbryde dog Juda sig icke. Oc gaar icke bort til Gilgal / oc kommer icke op til bethAven / oc sværer icke: Saa sant som HErren lefver. 16 thi Jsrael var uregærlig / som en uregærlig Koo / Nu skal Herren føde dem / som et lam paa rummet. 17 Epharaim hafver slagit sig til Afguder / lad hannem fare. 18 deres stercke Drick giøres / de hafve fast bedrefvet Hoorerj / hendis Herrer hafve lyst (ad sige/) Henter hjd / hvilcket (er) Skam. 19 Væjret hafver bundit hende med sine Vinger / oc de skulle blifve til skamme for deres Offer. |