Oseæ 8 1 VIII. Capitel. SÆt en Basuun for djn Mund / oc sjg / der kommer een som en Ørn ofver HErrens Huus / Fordi / ad de ofvertraadde mjn Pact / oc ere affaldne / mod mjn Lov / 2 Da skulle de raabe til mig: Mjn Gud / Vi Jsraels kiende dig. 3 Jsrael bortkaste det Gode / Fienden skal forsøge hannem. 4 De giorde Konger / oc (hafde det) icke af mig / De satte en Fyrste / oc jeg vidste det icke / De giorde sig Afguder af deres Sølf / oc deres Guld / ad de skulde udryddes. 5 Djn Kalf Samaria / bortkaste (dig/) mjn vrede er grum ofver dem / Hvor længe skal det vare / de kunde icke (rose sig af) uskyldighed. 6 Thi den som oc af Jsrael / en Konstermand giorde den / oc den er icke Gud / Thi Samaria Kalf skal blifve til smaa Stycker. 7 Thi de saaede Væjr / oc skulle høste Hværvelvind / Straa som staar / skal icke faa Grøde / den skal icke gifve Meel / Om det end gifver / da skulle Fremmede opsluge det. 8 Jsrael er opsluget / nu ere de blefne iblant hedningene / som et kar der ingen hafver ville til. 9 Thi de foore op til Assyrien / (til) en Skov Æsel / som var eene for sig / De af Ephraim betingede Bolere / 10 Ja oc for de sende Skenck til hedningene / vil Jeg nu samle dem / oc de sulle sørge et lidet / for Kongens / ja Fyrsternes Byrde. 11 Thi Ephraim giorde mange Altere / ad synde med / hand hafver Altere til at synde. 12 Jeg forskref hannem synderlige Ting af mjn Lov / (Men) de blefve actede som noget fremmed. 13 For mine Gafvers Offer / slactede de Kiød oc aade / oc HErren hafde icke lyst der til Nu vil hand komme til Misgierningen ihu / oc himsøge deres Synder / de skulle vende om til Ægypten. 14 Thi Jsrael forglemte dem som hafde giort hannem / oc bygde Kircker / Oc Juda giorde mange faste Stæder / Men jeg vil sende Jld i hans Stæder / oc den skal fortære hans Pallazer. |