S. Jacobi 1 1 S.Jacobi almindelig Epistel. I.Capitel. JAcobus Guds / oc den HErris JEsu Christi Tienere / til de tolf Stammer / som ere adspridde Hilsen. 2 Mine Brødre / acter det for all glæde / naar I falde udi adskillige Fristelser: 3 Vidende ad eders Trois forfølgelse giør Tolmodighed / 4 Men Tolmodigheden hafver en fuldkommen Giering, paa det I skulle være fuldkomne / oc gandske / saa eder fattis intet. 5 Men dersom nogen af eder fattis Vjsdom / hand bede af Gud / som gifver alle eenfoldigen / oc bereyder det (ingen:) Oc den skal gifvis hannem. 6 Men bede sig i Troen / intet tvilendis : Thi den som tviler / hand er ligesom en Hafs Bølge / som røris oc drifvis af Været. 7 Thi det menniske tæncke icke / ad hand skal faa noget af HErren: 8 En tvesindet Mand er ustadig i alle sine veye. 9 Men en Broder / som er fornædret / hand roos sig af sin Høyhed: 10 Men den som rjg er / af sin fornædrelse: Thi hand skal forgaa / som Blomster paa Græs. 11 Thi Solen gick op med Heede / oc giorde Græsset visset / oc Blomstret der paa faldt af / oc den deylige Skickelse / som var ad see der paa / blef fordærfvet: Lige saa skal den Rjge visne i sine Veye. 12 Salig er den Mand / som lider Fristelse / thi naar hand er blefven prøfvet / da skal hand faa Lifsens Krone / hvilcken HErren hafver lofvit dem / som hannem elskte. 13 Ingen sige / naar hand fristis / jeg fristis af Gud / thi Gud kan icke fristis af de onde Ting / men hand frister ingen. 14 Men hver fristis / naar hand dragis oc lockis af sin egen Begierlighed. 15 Der efter naar begierligheden hafver u ndfangit / da føder den Synd: Men naar synden er fuldkommen / da føder den død. 16 Farer icke vild / mine elskelige Brødre. 17 All god Gafve / oc all fuldkommen Gafve / er her ofven af / som kommer need fra Liusens Fader / hoos hvilcken der er icke forandring eller forvendelsis Skygge. 18 Der hand vilde / fødde hand os / formedelst Sandheds Ord / ad vi skulde være en Første-Grøde af hans Crature. 19 Derfor / mine elskelige Brødre / være hvert menniske snar til ad høre / langsom til ad tale / langsom til Vrede. 20 Thi en Mands Vrede giør icke det som Gud vil hafue. 21 Derfor aflegger all skidenhed oc ondskabs Ofverflødighed / med Sactmodighed / annammer Ordet / som er indplantet i eder / som er mæctig til ad giøre eders Siele salige. 22 Men vorder ordens Giørere / oc icke alleeniste Hørere / med hvilcket I bedrage eder self. 23 Thi dersom nogen er Ordens hørere / oc icke giørere / hand er ljg en Mand / der skuer sit Fødsels Ansict i et Speyl. 24 Thi hand skuede sig self / oc gick bort / oc strax glemte hvordan hand var. 25 Men den som kaager hen til Frjhedens fuldkomne Lov / oc blifver ved hand som icke er blefven en forglemmelig Tilhørere / men Giernings giørere / hand (siger jeg) skal blifve salig i sin Gierning. 26 Dersom nogen iblant eder siunis / ad hand er en Guds Dyrckere / som temmer icke sin Tinge / men forfører sit Hierte / hans Guds dyrckelse er forfængelig. 27 En reen oc ubesmittet Guds dyrckelse / for Gud oc Faderen / er denne / ad besøge de Faderløse oc Encker i deres Trængsel / oc holde sig self ubesmittet fra Verden. |