Jeremiæ 10 1 X. Capitel. JAf Jsraels Huus / hører det Ord som HErren taler om eder. 2 Saa sagde HErren / J skulle icke lerre Hedningenes Skick / oc j skulle icke forskreckes for Himmelens Tegn / Thi Hedningene skulle forskreckes for dem. 3 Thi Hedningenes Skick ere Forfængelighed self / Thi mand hug et Træ af en Skou / til ad vorde en Konfiners Hænders Gierning / med Øxen. 4 Hand prydede det med Sølf oc med Guld / de fæstede det med Søm oc med Hamre / ad det icke kunde rockis. 5 Saadanne ere som et Palmtræ af tæt Arbeyde / men kunde icke tale / De skulle jo bæres / thi de kunde icke gaae. J skulle icke frycte eder for dem / thi de kunde icke giøre ont / oc de hafve ey heller mact til at giøre got. 6 For der er ingen som du / O HErre / du est stoor / oc dit Nafn er stoore med Styrcke. 7 Hvo skulle icke frycte dig / du Hedningenes Konge? Thi det beqvemmer dig. Thi iblant alle Hedningenes Vjse / oc i alt deres Kongerige / er ingen som du. 8 De skulle alle tilljge blifve ufornuftig / oc handle daarligen / Saadant et Træ er en forfængelig undervjsning. 9 Hamret Sølf føres fra Tharsis / oc Guld fra Uphas / en Konstners oc Guldsmeds Hænders Gierning / deres Klæder ere Fiolblaa oc Purpur / de ere alle de Vjses Gierninger. 10 Men den HErre Gud er Sandhed / hand er den lefvende Gud / oc en ævig Konge. Jorden skal befve for hans Vrede / oc Hedningene kunde icke taale hans fortørnelse. 11 Saaledis skulle J sige til dem / De Guder som icke hafve giort Himmel oc Jord / de skulle ødelegges af Jorden / saa ad de icke ere under Himmelen. 12 (Hand er) den som giorde Jorden med sin Mact / beridde Verdens Kredz med sin Vjsdom / oc udbridde Himlene med sin Forstand. 13 Naar hand tordner / da er Vandenes mangfoldighed i Himmelen / oc hand kand opdrage Damp fra Jordens ende / hand giorde Liunet til Regnen / oc udførde Værjeret af Sine Liggendefæ. 14 Hvert Menniske blifver ufornuftigt for Forstand / hver Guldsmed er beskæmmet for Billedits skyld / thi det hand hafver støbt / er Bedrægerj / oc der er icke Aande i dem. 15 De ere forfængelige / ja en bedrægelig Gierning / naar de blifve hiemsøgte / skulle de forkomme. 16 Jacobs deel er icke som de / thi hand er den / som hafver dannit alle Ting / oc Jsrael er hans Arfvedeels Kiep / HErre Zebaoth er hans Nafn. 17 Sanck din handel af Landet / du som booer i Befæstningen / 18 Thi saa sagde HErren / see / Jeg vil bortkaste (som) udi en Slynge / Landsens Jndbyggere / paa denne gang / oc jeg vil giøre dem bange / ad de skulle finde det. 19 Vee mig for min Forstyrrelse / minPlage er med smerte / Men jeg tæncke / denne er dog en Skrøbelighed / oc jeg maa lide den. 20 Mit Pauluun er forstyrret / oc alle mine Reeb ere dragne sønder / Mine Børn ere udgangne fra mig / oc icke meere forhaanden. Jngen udslaar meere mit Pauluun / eller opretter mine Tælter. 21 Thi Hyrderne ere blefne ufornuftige / oc søgte icke HErren / derfor forstode de icke / ad all deres Hiord er adsprid. 22 See / Der kommer en Liud som høris / oc en stoor Befvelse af Norden Land / ad giøre Juda Stæder øde / til Dragers Bolig. 23 Jeg veed HErre / ad Menniskenes Vey staar icke i hans Vold / (Ja) det staar icke i hans Mact som vandrer / ad hand kand berede sin gang. 24 Straf mig HErre / dog med Ræt / icke i din Vrede / ad du icke maa see / skalt giøre mig til intet. 25 Udgyd din Vrede ofver Hedningene / som icke kiende dig / oc ofver Slecter / som icke paakalde i dit Nafn : Thi de hafve opædet Jacob / ja ædet hannem / oc de fortærede hannem / oc ødelagde hans Bolig. |