Jeremiæ 11 1 XI. Capitel. DEt Ord som skeede til Jeremiam fra HErren / sigendis : 2 Hører denne Pactis Ord / oc taler til Juda Mænd / oc til dem som boe i Jerusalem. 3 Oc du skalt sige til dem som boe i Jerusalem. 4 Oc du skalt sige til dem / Saa sagde HErren Jsraels Gud / Forbandet være den / som icke lyder denne Pactis Ord / 5 Hvilcken Jeg bød eders Fædre / paa den Dag Jeg udførde dem af Ægypti Land / af den JernOon / sigendis / Lyder min Røst / oc giører disse Ting / efter alt det som Jeg hafver budit eder / oc J skulle være mit Folck / oc Jeg / Jeg vil være eders Gud. Paa det ad Jeg kand holde den Eed / som jeg foor eders Fædre / ad gifve dem et Land / som paa denne Dag. Oc jeg svarede oc sagde / Amen HErre. 6 Oc HErren sagde til mig / Prædikede alle disse Ord i Juda Stæder / oc paa gaderne i Jerusalem / sigendis / hører denne Pactis Ord / oc giører der efter. 7 Thi Jeg vidende vist for eders Fædre / paa den dag jeg førde dem op af Ægypti Land / indtil denne Dag / Tjdeligen oc jdeligen / sigendis / Lyder paa min røst. 8 Men de lydde icke / oc bøyede ey heller deres ørne / Men de ginge hver i deres onde Hiertis forhærdelse. Oc Jeg lod komme paa dem alle denne Pactis Ord / som jeg hafde befalit ad giøre / oc de giorde dog icke. 9 Oc HErren sagde til mig / Der er befundit et Forbund iblant Juda Mænd / oc dem som boe i Jerusalem. 10 De hafd vendt om til deres forige Fædres Misgierninger / som icke vilde lyde mine Ord / oc de ginge efter fremmede Guder / ad tiene dem / Jsraels huus oc Juda huus hafver brudit min Pact / som jeg giorde med deres Forfædre. 11 Derfor / saa sagde HErren / See / Jeg lader kommer ulycke paa dem / af hvilcken de skulle icke kunde undkomme / oc de skulle raabe til mig / oc jeg skal icke bønhøre dem. 12 Saa lad Juda Stæder / oc dem som boe i Jerusalem / gaae bort oc raabe til de Guder / for hvilcke de giorde Røgelse / Men de skulle jo icke frelse dem i deres ulyckis Tjd. 13 Thi saa mange Stæder som du hafve / saa mange Guder hafde du Juda / oc saa mange Gader som der ere i Jerusalem / saa mange skændelige Altere hafve i opsat / ja Altere / til ad giøre røgelse for Baal. 14 Oc du / du skalt icke bede for dette Folck / oc icke giøre Skrig eller Bøn for dem / Thi jeg vil icke høre / naar de raabe mig i deres ulycke. 15 Hvad hafver min Elskelige (ad giøre) i mit huus? Efterdi hun bedrifter mange skændelige Stycker / Oc (Offer) af det hellige Kiød er vigit fra dig / oc naar din ulycke var nær forhaanden / da frydede du dig. 16 HErren kaldede dit Nafn et grønt / skønt Olietræ / med deylig Fruct / (Men nu) hafver hand optændt en Jld om det / ved en stoor Talis Røst / oc de brøde Greene der af. 17 Oc den HErre Zebaoth / som plantede dig / hafver truit dig med en ulycke / for Jsrael huusis oc Juda huusis ondskabs skyld / som de bedrefve / ad fortørne mig / idet de giorde Røgelse for Baal. 18 Oc HErren lood mig forstaa oc jeg forstood det / da vjste du mig deres Jdrætte / 19 Oc jeg var som et Lam / ja en oxe / der ledis hen ad slactis / oc jeg vidste icke / ad de hafde vist giort Anslag imod mig / (oc sagt) Lader os fordærfve Træet ved sin Føde / oc udrydde hannem af de Lefvendes Land / ad hans Nafn skal icke meere ihukommis. 20 Men HErre Zebaoth / du rætte Dommere / som prøfver Nyrer og Hierter / Lad mig see din Hefn paa dem / thi jeg hafver befallit dig min Sag. 21 Derfor saa sagde HErren / om de Mænd i Anatoth / som staae efter dit Ljf / oc sige / Spaa icke i HErrens nafn / om de Mænd i Anatoth / som staae efter dit Ljf / oc sige / Spaa icke i HErrens Nafn / saa skalt du icke døø ved vore Hænder. 22 Derfor saa sagde den HErre Zebaoth / See / Jeg vil hiemsøge dem / deres unge Mandkiøn skulle døe ved Sverdet / deres Sønner oc deres Døttre skulle døe i Hungeren / 23 Ad intet skal ofver blifve af dem / Thi jeg vil lade ulycke komme paa de Mænd i Anathoth / i det Aar / naar de skulle blifve hiemsøgte. |