Jeremiæ 12 1 XII. Capitel. HErre / du est retfærdig / naar jeg vil trætte med dig / dog maa jeg tale med dig om Rætten : Hvorfor er de ugudeliges Vey lyckelig / alle de som vare saa saare troløse / vare trygge? 2 Du plantede dem / ja de finge Rødder / de voxte fræm / ja de baare Fruct / Du varst nær til stede i deres Mund / Men langt borte fra deres Nyre. 3 Men du HErre kiende mig / Du faaste mig / oc prøfvede mit hierte mod dig / borttag dem som Faar / til ad slacte / oc bered dem til Mordens Dag. 4 Hvor længe skal Landet sørge / oc Græsset paa all Marcken borttørris? for deres Ondskabs skyld som boe der udi / det er fordærfvet / ja Diur oc Fugle : Thi de sagde / Hand kand icke see det sidste af os. 5 Thi du løbst om Kamp med Foodgængere / oc de trættede dig / oc hvorlunde vilde du vofve det med Hestene? Oc der du hafde et frjt Mood i Freds Land / oc hvorlunde vilde du giøre hos Jordanens Stolthed? 6 Thi baade dine Brødre oc din Faders huus hafve ocsaa forseet dem mod dig / ja de skrege efter dig / Jodut / du skalt icke troe paa dem / naar de tale vel til dig. 7 Jeg hafver forladt mit huus / Jeg hafver ofvergifvit min Arf / Jeg gaf den min Siel hafde kier i dens Fienders Haand. 8 Min Arf er mig blefven / som en Løve i Skoven / den lod sig høre mod mig / derfor hadede jeg den. 9 Er min Arf mig icke som en Folck rifvende Fugle der er spraglet? Er her icke den Flock rifvende Fugle omkring mod den? Gaar / samler eder alle vilde Diur / kommer ad opæde. 10 Mange Hyrder hafve nedbrudt min Vjngaard / De hafve nedtraadt min Deel / de hafve giort min ynskelige Deel til en øde Ørck / 11 Mand giorde den øde / den sørgede ofver mig / der den var øde. Alt Landet er øde / Thi der er ingen som legger det paa hiertet. 12 Ødeleggerne ere komne / ofver alle høye steder i Ørcken / thi den HErris opslugende Sverd er fra Jordens ende oc indtil Jordens ende / intet Kiød hafver Fred. 13 De saaede Hvede / oc de høstede Tiørne / de vare siuge / de hafde icke gafn der af / Oc J skulle beskæmmes af eders Jndkomme / for HErrens grumme Vrede. 14 Saa sagde HErren / imod alle mine onde Naboer / som antaste den Arfvedeleel / som jeg uddeelte iblant mit Folck Jsrael til Arf / See / Jeg oprycker dem af deres Lnd / oc udrycker Juda Huus midt fra dem. 15 Oc det skal skee / efter ad jeg hafver udryckt dem / vil Jeg komme igien / oc forbarme mig ofver dem / oc føre dem tilbage / hver til sin Arfvedeel oc hver til sit Land. 16 Oc det skal skee / om de lære jo mit Folckis Veye / ad svære ved mit Nafn (Saa sandt som HErren lefver/) lige som de lærde mit Folck at svære / ved Baal / Da skulle de opbygges iblant mit Folck. 17 Men ville de icke høre / da vil jeg vist oprycke oc forderfvae saadant et Folck siger HErren. |