Jeremiæ 13 1 XIII. Capitel. SAa sagde HErren til mig / Gack / oc kiøb dig et linnet Belte / oc tag det om dine Lender / oc lad det icke komme i Vand. 2 Oc jeg kiøbte Beltet / efter HErrens ord / oc tog det om mine Lender. 3 Da skeede HErrens ORd til mig anden gang / oc sagde / 4 Tag Beltet som du kiøbte / som er om dine Lender / oc giør dig rede gack til Phrath / oc fkiul det der i en Refve i Klippen.. 5 Oc jeg gick hen / oc skiulte det hos Phrath / som HErren bad mig. 6 Oc det skeede lang tjd der efter / da / sagde HErren til mig / Giør dig rede / gack til Phrath / oc tag det Belte der fra / som jeg befool dig at skiule der. 7 Oc jeg gick til Pharath / oc grof / oc tog Beltet af den sted / der som jeg hafde sksiult det / Oc see / Beltet var fordærfvet / det duede icke til noget meere. 8 Da skeede HErrens Ord til mig / oc sagde : 9 Saa sagde HErren / Saa vil jeg fordærfve Judahofferidighed oc Jerusalem stoooore hofferdighed / 10 Dette onde Folck / de som icke ville høre mine Ord / som vandre i dere segne Guder / ad tiene dem oc ad tilbede for dem / det skal blifve som dette Belte / som icke kan due til noget. 11 Thi lige som Beltet kand henge ved en Mands Lender / Saa lod jeg alt Jsraels Huus oc alt Juda huus henge ved mig / sagde HErren / ad de skulde være mig til et Folck / oc til et Nafn / oc til Lof oc til Ære / Men de lydde icke. 12 Oc du skalt isige dette ord til dem / Saa sagde HErren / Jsraels Gud / Hver falske skal fyldis med Vjn. Oc de skulle sige til dig / Skulde vi icke vide det / ad hver Flaske skal fyldis med Vjn? 13 Oc du skalt sige til dem / Saa sagde HErren / See / Jeg fylder alle dem som boe i dette Land / baade Kongerne / som sidde paa Davids Stool / oc Præsterne oc Proopheterne / oc alle Jndbyggere i Jerusalem / med druckenskab : 14 Oc jeg vil slide den eene paa den anden / baade Fædrene oc Børnene tilljge / siger HErren / Jeg vil hvercken spare / eller overbære / eller være barmhiertig / ad jeg jo fordærfver dem. 15 Saa hører nu oc gifver act paa / ophefver eder icke / Thi HERREN hafver talet. 16 Gifver HERREN eders Gud Ære / før end hand lader det blifve mørckt / oc før end eders Fødder skulle støde sig paa de mørcke Bierge / Oc J skulle vente Lius / oc hand skal giøre det til Dødsens skugge / oc skaffe det til Taage. 17 Men ville J icke høre ette / da skal min siel græde lønligen ofver hofferdighed / oc skal hyle saare / oc mit Øye skal rinde med Graad / Thi HErrens Hiord er fangen bortført. 18 Sjg til Kongen oc til Dronningen / Ydmyger eder Y sidder ned / thi eders Hofvetsmycker ere slet nedfaldne / ja eders Herligheds Krone. 19 Stæderne mod Synden ere tilluckte / oc der er ingen som oplader : All Juda er bort ført / ja bortført fuldkommelig. 20 Opløfter eders Øyne / oc seer dem som komme hjd fra Norden. Hvor er nu Hiorden / som dig var gifven / din Herligheds Faar? 21 Hvad vilt du sige / naar hand skal hiemsøge dig? Thu du hafver lært dem / ad være Fyrster til Høfvizmænd ofver dig. Skulde icke smerte betage dig / som en Qvinde der føder? 22 Oc naar du vilt sige i dit hierte/ hvorfor vederfaris mig disse ting? For dine Misgierningers mangfoldigheds skyld / ere dine Sømme opslagne / oc dine Been bare giorde (med vold/) 23 Kand oc en Blaamand omskifte sin Huud / eller en Parder sine Plætter? Ja kunde J ocsaa giøre vel / som hafve lært ad giøre ilde. 24 Derfor vil jeg lade bortspree dem som en Afn / der bortfarer for Væjr af Ørcken. 25 Denne er din Laad / ja din Deels part fra mig / siger HErren. Du som hafver forglemt mig / oc forladt dig paa Bedrægerj. 26 Oc Jeg hafver opslagit dine Sømme ofver dit Ansict / oc din Blusel er feit / 27 (Her er) din Horerj / oc din Vrinsken / din Horeriis Skam paa Høyene paa Marcken / Jeg hafver feit din vederstyggelighed / Vee dig Jerusalem / velt du icke reense dig her efter? Naar skal det endnu (skee?) |