Jeremiæ 14 1 XIV. Capitel. HErrens Ord som skeede til Jerusalem / om den Tørcken / 2 Juda sørgede / oc dens Porte ere smage / de ere svage / ere sorte i Landet / oc Jerusalems Klagemaal stiger op. 3 Oc de Ypperlige iblant dem feyde deres Smaa efter Bank / de komme til Grafvene / de funde icke Vand / de komme igien med deres Kar tomme : Oc ere beskæmmede oc skammede sig / oc skiulte deres Hofvet. 4 Thi Landet er fordærfvit / Thi der hafver icke været Regn paa Jorden / Aggermændene ere beskæmmede / de skiulte deres Hofveder. 5 Thi ocsaa en Hind fødde paa Marcken / oc maatte forlade (ungerne/) Thi der var icke Græs. 6 Oc vilde Efle stode paa høye Steder / de toge Luft / som Dragerne / deres Siun vansmæctedes / thi der var icke urter. 7 afve vore Misgierninger vidnet mod os. HErre / da giør det ofver dit Nafns skyld / Thi vor ulydelse er stoor / vi hafve fundet imod dig. 8 (Du est) Jsraels haab / Hans Frelsere udi Nøds tjd / hvi vilt du være som en Fremmed i Landet / oc som en Veyfarende der ligger sig en sted hen om Natten? 9 Hvorfor vilt du være / som en forskrecktet Mand / som en Kæmpde / der icke kand frelse? Oc du HErre est iblant os / oc vi kaldes efter dit Nafn / forlad os icke. 10 Saa lagde HErren om dette Folck/ De hafde vilje til at røre dig / de hulde icke deres Fødder (inde /) derfor hafde HErren icke lyst til dem / men skal du komme deres ondskab ihu / oc hiemsøge deres Synder. 11 Oc HErren sagde til mig / Du skalt icke giøre Bøn for dette Folck / til gode. 12 Thi der som de end faste / da vil jeg dog icke høre deres Skrjg / oc om de end opoffre Brændoffer eller madoffer / da hafver jeg dog icke lyst til dem / Thi jeg vil fortære dem med Sverdet / oc med Hungeren / oc med Pestilenzen. 13 Oc jeg sagde / Aha / HErre HErre / See / Propheterne sig til dem / J skulle ingen Sverd see / oc hafve ingen dyr Tjd hos eder / Men jeg vil gifve eders vis Fred paa denne sted: 14 Oc HErren sagde til mig / Propheterne spaae falskt i mit nafn / Jeg sende dem icke / oc ey befalede dem / oc ey talede til dem / De spaae eder falske Siuner / oc Sandsagn / oc det som intet er / oc deres Hierters bedrægerj. 15 Derfor saa sagde HErren om Propheterne / som spaae i mit Nafn / enddog jeg icke sendte dem / oc de sige / Der skal icke være Sverd eller Dyrstjd i dette Land / de Propheter skulle omkomme ved Sverdet oc ved Hungeren. 16 Oc Folcket for hvilcket de spaae / skulle ligge henkaste paa Jerusalems Gader / for Sverdet oc Hunger / oc skulle ingen hafve som skal begrafve dem / ja de / deres Hustruer / oc deres Sønner oc deres Døttre / oc jeg vil udgyde deres Ondskab ofver dem. 17 Oc du skalt sige dette ord til dem / Mine Øyne maae flyde med Graad Nat oc dag / oc lade icke af / Thi Jomfruen mit Folckis Daatter / er meget saare forstyrret / er saare forslagen. 18 Gaar jeg ud paa Marcken / Da see (der ere) Jhielslagne med Sverd / Oc kommer jeg i Staden / da see / (der ere) vansmæctige af Hunger / Thi baade Prophet oc Præst strøg omkring i Landet / oc de kiender det icke. 19 Hafver du da aldeelis bortkast Juda / eller hafver din Siel en væmmelse til Zion? Hvorfor hafver du ladit slaa os / ad ingen kand læge os? Mand sagde / Haab til Fred / oc der var intet got / Oc til den tjd som vi skulde blifve helbrede paa / Oc see / der er Forskreckelse. 20 HErre / vi kiende vort ugudelige Væsen / vore Fædres misgierning / Thi vi hafve syndet imod dig. 21 (Men) forskiud (os) icke / for dit Nafns skyld / nedslaa icke din Herligheds Throne / kom dog ihu / giør din Pact icke til intet med os. 22 Mon der være iblant Hedningenes Afguder / som kunde giøre Støf-Regn? Oc mon Himmelen skulde gifve Regn? Mon det icke være dig self / HErre vor Gud / oc vi hafve haabet paa dig / thi du hafver giort alle disse Ting. |