Jeremiæ 15 1 XV. Capitel. OC HErren sagde til mig / Dersom Mose oc Samuel end stode for mig / da hafver jeg dog intet hierte til dette Folck / Drif (dem) bort fra mig / oc de mue fare ud. 2 Oc det skal skee / om de vilde sige til dig / Hvort skulle vi hen ud? Da skalt du sige til dem / Saa sagde HErren / Den som hør til Døden / til Døden / Oc den som hør til Sverdet / til Sverdet / Oc den som hør til Hungeren / til hunger / Oc den som hør til Fængslet / til Fængslet. 3 Thi Jeg vil skicke ofver dem fire slags / siger HErren / Sverdet ad iihielslaa / Oc Hundene / til ad slæbe / Oc himmelens Fugle / oc Diur paa Jorden / til ad æde oc til ad fordærfve. 4 Oc Jeg vil giøre dem til en forfærdelse for alle Kongeriger paa Jorden / for Manasse / Ezechiæ Søn / Juda Kongis skyld / for det / hand giorde i Jerusalem. 5 Thi hvo vil skone dig Jerusalem? Oc hvo skal hafve Medynck ofver dig? Oc hvo skal da gaa bort / ad begære Fred for dig? 6 Du hafver forladit mig / siger HErren / du vigede tilbage / Oc jeg vil udrecke min Haand ofver dig / oc jeg vil fordærfve dig / Jeg er træt ad ynckis. 7 Oc jeg vil bortspree dem med en Kasteskuvl i Landets Porte / Jeg hafver giort Barnløs / Jeg hafver fordærfvit mit Folck / de hafve icke vendt om fra deres Veye. 8 Der vare flere Encker for mig der udi / end Saand hos Hafvet / Jeg lod komme en Fordærfvere om Middagen til dem / ofver den udvaldis Moder / Jeg lod Staden hasteligen ofverfaldis med forfærdelse. 9 Den som fødde siu / er skrøbelig / hendis Siel higede. Hendis Sool var nedgaaen / der det endnu var Dag / hun blef beskæmmet oc skammede sig / oc det ofverblefvit af dem / vil jeg gifve til Sverd for deres Fiender / siger HErren. 10 Vee mig min Moder / ad du fødde mig / mod hvilcken hver mand i alt Landet trætter oc kjfver / Jeg hafver icke sag paa Ager / oc de hafve icke sat paa Aager hos mig / dog forbander en hver mig. 11 HErren sagde / Nu vel / det skal gaa dine ofverblefvne vel / ja jeg vil komme Fienden til ad møde med dig / paa ulyckis Tjd oc paa Nøds tjd. 12 Kand oc Jern bryde Jer af Norden / oc Kaabber? 13 Jeg vil gifve dit Gods oc dit Liggendefæ til Rof / ad J skulle intet faae derfor / oc (det) for alle dine Synders skyld / oc i alle dine Landemercke. 14 Oc jeg vil føre (dg ved) dine Fiender / til et Land som du icke kiender / Thi Jlden som er optændt i min Vrede / skal brænde ofver eder. 15 Du veedst det HErre / kom mig ihu / oc besøg mig / oc frj mig fra mine Forfølgere. Tag mig icke op i din Vredis Langmodighed / Kiend (dog) ad jeg bær forhaanelse for din skyld. 16 Dine Ord ere fundne / oc jeg hafver ædit dem / oc dit Ord var mig til Fryd / oc til mit hiertis Glæde. Thi jeg er kaldit efter dit Nafn / HErre Gud Zebaoth. 17 Jeg sad icke i Løndom med Bespottere / eller giorde mig lystig / (Men) jeg sad alleene for din Haand / Thi du hafver fylt mig med harm. 18 Hvorfor varer min Pjne saa længe / oc der er intet haab om mit Saar / det vil icke lægis? Du est vist blefven mig lige som en Løgnere / (som) Vand der blifver icke ved. 19 Derfor saa sagde HErren / Dersom du omvender dig / da vil jeg omvende dig / oc du skalt staa for mig / Oc dersom du unddrager det Dyrebare / fra det Ringe / da skalt du være som min Mund / De skulle vende om til dig / oc du skalt icke vende om til dem. 20 Oc jeg vil giøre dig for dette Folck til en Kaabber Muur / som er befæstet / oc de skulle strjde imod dig / oc icke faa mact med dig / Thi jeg er med dig / til ad frelse dig / oc til at udfrj dig / siger HErren. 21 Oc jeg vil rede dig af de Ondes Haand / oc forløse dig af Tyranners Haand. |