1647 Chr 4 - Svane                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Jeremiæ 17

1 XVII. Capitel Juda Synd er skrefven med Jernstjl / ja med en Eg af en Demant / udgrafven paa deres Hiertis Tafle / oc paa eders Alteris Horn / 2 Saa deres Børn skulle ihukomme deres Altere oc deres Lunde / hos de grønne Træ / hos de ophøyede Høye. 3 Du Bierg paa Marcken / Jeg vil gifve dit Guds / ja alle dine Liggendefæ til Rof / ja dine Høye / for din synd (som du giorde) inden alle dine Landemercke. 4 Oc du skalt holde op / oc det af dig self / fra din Arf som jeg gaf dig / oc jeg vil giøre dig til dine Fienders Tienere / i et Land som du icke kiender / Thi j hafve optændt enJld i min Vrede / (den) skal brænde ævindeligen. 5 Saa sagde HErren / Forbandet er den Mand / som forlader sig paa Menniskene / oc holder Kiød for sin Arm / oc hves Hierte bortviger fra HErren. 6 Oc hand skal blifve / som en Heide i Ørcken / oc skal icke see naar got skal komme / Men hand skal blifve i de forbrændte Steder udi Ørcken / i et ufructbar Land / oc du skalt icke kunde boo der. 7 (Men) velsignet er den Mand / som mon forlade sig paa HErren / oc HErren skal være hans Tilljd. 8 Oc hand er ligesom et Træ der er plantet hos Vand / oc som mon udskiude sine Rødder hos en Bæck / hand skal icke frycte / naar der kommer heede / oc hans Blad skal være grønt / oc hand skal icke sørge / naar et tørt Aar kommer / oc skal icke lade ad gifve Fruct. 9 Hiertet er ofver alt forraskeligt / oc de er ilde fordærfvet / Hvo kand kiende det? 10 Jeg er HErren / som begrunder Hiertet / som prøfver Nyrene / oc (det) ti ad gifve hver efter sin Vey / efter sine Jdræts Fruct. 11 Som en Agger-Høne samlede (Æg) oc udlagde dem icke / saa er den som sancker Gods / dog icke med rætte / hand skal forlade det midt udi sine Dage / oc skal vorde en Gieck paa sit sidste. 12 Men Ærens Throne er Høyhed af begyndelse / vor Helligdoms sted. 13 Du HErre (est) Jsraels forhaabning / alle som dig forlade / skulle beskæmmes / mine Affaldne skulle skrifvis i Jorden / Thi de forlode HErren / den lefvende Vandskilde. 14 HErre læg du mig / saa blifver jeg lægt / Frels mig / saa blifver jeg frelst / THi du est min roos. 15 See / de sige til mig / Hvor er HErrens Ord? Kiere lad det komme. 16 Men jeg / Jeg flydde icke fra ad være Hyrde efter dig / jeg hafver oc icke begærit en ælendig Dag / det veedst du / Hvad der er udgaaet af mine Læbe / det er for dig. 17 Vær mig icke til forskreckelse / du elst mit Haab paa den onde Dag / 18 Du skulle beskæmmes / som mig forfølge / oc jeg skal icke beskæmmis / De skulle forfærdes / oc jeg skal icke forfærdis / Lad den onde Dag komme paa dem / oc forstyrre dem med dobbelt Forstyrrelse. 19 Saa sagde HErren til mig / Gack oc stat i Folckens Børns port / igiennem hvilcken / Juda Kongre skulle gaae ind / oc igiennem hvilcken de skulle gaae ud / oc i alle Jerusalem Porte / 20 Oc du skalt sige til dem / Hører HErrens ord / j Juda Konger / oc all Juda / oc alle Jndbyggere i Jerusalem / som indgaae ad disse Porte : 21 Saa sagde HErren / Værer forsictige i eders Siele / oc bærer ingen Byrde paa Sabbathens Dag / oc lader den icke komme igiennem Jerusalems Porte / 22 Oc udbærer ingen Byrde af eders Huus / om Sabbathens dag / oc jskulle intet Arbeyd giøre / Men j skulle helliggiøre Sabbathens Dag / som jeg bød eders Forfædre. 23 Men de hørde icke / oc bøyede icke deres Ørne / men de blefve haardnackede / ad de skulde icke høre / oc ey annamme Tuct. 24 Oc det skal skee / om j jo høre mig / siger HErren / saa j icke lade komme byrde igiennem denne Satds porte / om Sabbathens Dag / oc helliger Sabbathens Dag / ad J icke giøre nogen Gierning paa de Sabbathen / det er / Guds Tieniste oc Guds dyrckelse / thi hvo som icke holt Sabbathen i det gamle testamenthe / hand lige saa godt som der med nectede / Gud ad være Himmelens oc Jordens Skabere : oc hvo som vanhelliger Sabbathen i det ny Testamente / hand necter Christum ad være opstanden fra de døde. Oc. til fortient Straf for deres haardnakedhed, den / 25 da skulle Konger oc Fyrster gaae ind igiennem denne Stads Porte / (som sidde paa Davids Stool) som fare paa Vogne oc paa Heste / de oc deres Fyrster / ja Juda Mænd / oc de som boe i Jerusalem / oc denne Stad skal besiddis ævindeligen. 26 Oc de skulle komme af Juda Stæder / oc de som ligge omkring Jerusalem / oc af BenJamins Land / oc af Sletten / oc af Bierget / oc af Synden / oc de skulle bære Brændoffer / oc Slactoffer / oc Madoffer / oc røgelse / oc de skulle komme fræm med tackoffer til HErrens Huus. 27 Men dersom J icke høre mig / ad hellige Sabbathens Dag / oc ad icke bære Byrde / oc indgaa igiennem Portene ind i Jerusalem / om Sabbathens Dag / da vil jeg lade optænde en Jld i dens Porte / oc den skal fortære i Jerusalems Palazer / oc icke udflyckis.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel