Jeremiæ 2 1 II. Capitel. OC HErrens Ord skeede til mig / oc sagde / 2 Gack hen oc raab for Jerusalems Ørne / oc sig / saa sagde HErren / Jeg kommer dig vel ihu (ja) djn ungdoms Miskundhed / oc djn Trolofvelsis Kierligehd / der du fulde mig i Ørcken / i Landet / som icke var saaret : 3 Der Jsrael var HErrens HElligdom / hans første Fruct / hvo som vilde opsluge den / de skulle ødelegges / ulycke skal komme til dennem / sagde HErren. 4 Hører HErrens Ord / j af Jacobs Huus / oc alle Slecter af Jesraels huus. 5 Saa sagde HErren / Hvad hafve eders Fædre for uræt fundet i mig / ad de hulde dem langt fra mig / oc vandrede efter Forfængelighed / oc ere blefne forfængelige? 6 Oc de sagde icke / Hvor er HErren som førde os op af Ægypti Land / som lidde os i Ørcken / i et Land som var øde oc fuld af Grafver / i et tørt oc Dødsens Skuggis Land / i et Land / som ingen hafver vandret igiennem / oc der som intet Menniske boer? 7 Oc jeg førde eder ind ud i Carmels Land / ad æde Fructen der af / oc det gode der af / Oc der j komme djd ind / da besmittede j mit Land / oc giorde mjn Arf til en Vederstyggelighed. 8 Præsterne sagde icke / Hvor er HErren? Oc de som omginge med Loven / Kiende mig icke / oc Hyrderne affulde fra mig / oc Propheterne spaaede ved Baal / oc oc vandrede efter dem der icke kunde gafne. 9 Derfor maa jeg endnu trætte med eder / sige HErren / oc med eders Børne børn maa jeg trætte. 10 Thi gaar bort til Chithim Øer / oc seer / oc sender til Kedar / oc mercker med fljd oc seer / see / om der var som dette : 11 Mon Canaans Land / Hedningene / hafve skift Guder? som dog icke var Guder / oc mit Folck hafver omskift sin Herlighed / til det som icke kand gafne. 12 J Himle forfærdes saare ofver det / oc forskreckes / ja befver saare / siger HErren. 13 Thi mit Folck giorde tvende onde Stycker / de forlode mig den lefvende Vandskilde / ad udhugge sig Brønde / ja bronde Brønde / som icke kunde holde Vand. 14 Er da Jsrael en Træll? Eller er hand en Hiemfødning? Hvorfor er hand blefven til Rof? 15 Unge Løver skulle brøle ofver hannem / de skrege oc ødelagde hans Land / hans Stæder ere opbrændte / ad ingen boer der i. 16 Der til med de af Roph oc Thachpanhes de skulde sønderbryde djn Jsse. 17 Mon du icke skulde giøre dig det (self?) i det du forlader HErren djn Gud / naar hand leder dig paa Veyen. 18 Oc hvad hafver du (ad giøre) paa Ægypti Vey? Ad dricke Sihors Vand : Oc hvad hafver du (ad giøre) paa Assurs Vey? ad dricke Flodens Vand? 19 Djn ond skab skal ræfse dig / oc dine ulydelser skulle straffe dig. Oc vjd / oc see / ad det er ont oc beeste / ad du hafver forladit HErren djn Gud / oc ad mjn Fryct (kommer) icke til dig / siger HErren / den HErre Zebaoth. 20 Thi JEg hafver lang tjd siden sønderbrudt dit Aag / sønderrefvit dine Baand / oc du sagde / Jeg vil icke tiene (dem meere /) Thi paa alle ophøyede Høye / oc under hvert grønt Træ omløbst du (som) en Skøge. 21 Men jeg hafde plantit dig til et skiønt Vjntræ / som skulde gandske være en visse Sæd / oc hvorledis est du saa omvent for mig til forvendte Qviste / til et fremmed Vjntræ? 22 Thi om du end vilde too dig med Salpeter / oc tage dig megen Sebe / da er dog djn Misgierning beseglit for mig / siger den HErre HErre. 23 Hvorledis tør du sige / Jeg er icke ureen / jeg vandrede icke efter Baalim? See din Vey i Dalen / forstaa hvad du hafver giort / din lætte Veyløbere der løber hjd oc djd. 24 Sen et Skov-Esel der er vaant i Ørcken / saa toog hun saft til sig efter din begierning / da efter sin leylighed / hvo kand vende hende? Alle de som søge efter hende / skulle icke blifve trætte / de skulle finde hende i hendis Maanets Tjd. 25 Vaar dog djn Food / ad du icke blifver barfodet / oc djn Strube / ad den icke blifver tørstig / oc du sagde / Skulde det være forloren? Jngenlunde. Thi jeg hafver elskit Fremmede / oc vil gaa efter dem 26 Lige som en Tyf beskæmmis / naar hand syndis / Saa ere de af Jsraels huus blefne til skamme / de / deres Konger / deres Fyrster / oc deres Præster / oc deres Propheter / 27 Som lige Træet / Du est mjn Fader / oc til Steenen / Du aulede mig. Thi de vande Ryg til mig oc icke Ansictet / Men naar de hafve ont / da skulle de sige / Stat op / oc frels os. 28 Oc hvor ere (da) dine Guder / som du hafver giort dig? Lad dem staa op / Mon de kunde frelse dig i djn ulyckis Tjd. Thi saa mange som dine Stæder (ere/) vare dine Guder / Juda. 29 Hvi ville J trætte mod mig? J ere alle affaldne fra mig / siger HErren. 30 Jeg slog eders Børn forgæfvis / de anammede icke Tuct / eders Sverd fortærede eders Propheter / lige som en fordærfvelig Løve. 31 O hvilcken Slect / mercker HErrens Ord / Er jeg blefven Jsrael til en Ørck / eller til et meget fordærfveligt Land? Hvorfor sagde da mit Folck / Vi vare HErrer / vi ville icke meere komme til dig. 32 Mon en Jomfru forglemme sin Prydelse / eller en Brud sine Smycker / Men mit Folck de hafve forglemt mig utallige dage. 33 Hvi vilt du holde djn Vey ad være God / ad søge Kierlighed? Derfor hafver du ocsaa lært de onde (Qvinder) dine Veye. 34 Der til med findis paa dine Flige / de Fattiges uskyldiges Sieles Blod / Jeg fant dem icke der de brøde ind : Men alle disse Ting anseete / 35 Sagde du / Jeg er uskyldig / hans Vrede er dog vendt fra mig / See / Jeg vil gaa i rætte med dig / for du siger / Jeg hafver icke syndit. 36 Hvorfor viger du saa saare / ad omskifte djn Vey? Men du skalt ocsaa beskæmmis af Ægypten / lige som du blefst beskæmmet af Assyrien. 37 Thu du skalt oc udgaa her fra / oc dine Hænder ( skulle være) paa dit Hofvet / Thi HErren skal mishage djn dristighed / du skalt icke faa Lycke der ved. |