Jeremiæ 20 1 XX. Capitel. OC Pashur / Jmmers Søn Præsten / (hvilcken var den øfverste Befalings Mand i HErrens Huus/) hørde Jeremiam / som spaade disse Ord. 2 Oc Pashur slog JEremiam Propheten / oc kaste hannem i Fængsel / hvilcken var i Menjamins øfverste Port / som var hos HErrens huus. 3 Oc det skeede / om Morgenen / da drog Pashur Jeremiasm af Fængslet / Oc Jeremias sagde til hannem : HErren kaldede icke dit Nafn Pashur / men MagorMissabib. 4 Thi saa sagde HErren / See / Jeg vil giøre dig rædsel for dig / oc alle som elske dig / oc de skulle falde ved deres Fienders Sverd / oc dine Øyne skulle see (det/) Oc Jeg vil gifve all Juda i Kongens haand af Babylon / oc hand skal bortflytte dem til babylon / oc slaa dem med Sverd. 5 Oc jeg vil gifve all denne Stads Gods / oc alt Arbeyde der udi / oc alle Klenod der udi / oc alle Juda Kongers liggendefæ / vil jeg gifve i deres Fienders Haand / ad de skulle røfve dem / oc tage dem / oc bortføre dem til Babylon. 6 Oc du Pashur / oc alle de som boe i dit huus / skulle fare i Fængsel / oc du skalt komme til babylon / oc der skalt du døø / oc der skalt du begrafvis / du oc alle dine som elske dig / som du hafver spaait Løgn for. 7 HErre du hafver tagit mig med Ord / Oc jeg lod mig tage med Ord / Du hafver værit mig forstærck / Oc du hafver vundit / Jeg er dagligen til Ladder / hver mand sportter mig. 8 Thi jeg vil tale / vil skrige / vil raabe Vold oc Ødeleggelse / Thi HErrens Ord er blefvit mig dagligen til Forhaanelse oc Spot. 9 Oc jeg tænckte / Jeg vil icke kommehannem ihu / oc ey tale meere i hans Nafn / Men det blef i mit Hierte / som en brændende Jld hafde værit indluckt i mine Been / Jeg hafde svaaart ad lide det / oc jeg kand icke (meere.) 10 Thi jeg hørde mange deres Fortalelse / ja Rædsel trint omkring / (saa de sige/) Forkynder det / oc vi ville forkynde det / Alle de som skulde holde Fred med mig / actede / om jeg icke haltede / (oc sagde/) Hand motte en gang bedragis / oc vi kunde faa mact ofver hannem / oc hefne os paa hannem. 11 Men HErren er hos mig / som en sterck Kiempe / derfor skulle de løbe an som forfølge mig / oc icke faae Ofverhaand / de ere meget beskæmmede / Thi de handlede icke vjseligen / En ævig Skam / skal icke forglemmis. 12 Oc du HErre Zebaoh est den / som prøfver en Retfærdig / som seer Nyrer oc Hierter / Lad mig see din Hefn paa dem / Thi jeg hafver befalit dig min Sag. 13 Siunger HErren / lofver HErren / thi hand udfrjde den Fattigis Siel af de Ondes Haand. 14 Forbandet er den Dag / paa hvilcken jeg blef født / den Dag paa hvilcken min Moder fødde mig / skal icke velsignis. 15 Forbandet være den Mand / som bebudede min Fader (det) oc sagde / Dig er født et Drenge barn / som giorde hannem saa glad. 16 Oc den Mand vorde / som de Stæder / hvilcke HErren omkaste oc hand angrede det icke / oc hand skal høre et Skrig om Morgenen / oc en Hylen om Middags Tjd. 17 Ad mand icke ihielslog mig af Moders Ljf / eler ad min Moder blef icke min Graf / oc hendis Ljf hafde blefvit siugligt ævindeligen. 18 Hvi kom jeg nu ud af Moders Ljf / ad see Møye oc Jammer / oc mine Dage skulle endes med Skamme? |