Jeremiæ 22 1 XXII. Capitel. SAa sagde HErren / Gack ned i Juda Kongis Huus / oc tal der dette ord / 2 Oc sjg / Du Juda Konte som sidder paa Davids Stool / hør HErrens Ord / du oc dine Tienere / oc dit Folck / som indgaae ad disse Porte. 3 Saa sagde HErren / Holder Ræt oc Retferdighed / oc frjer den Røfvede af en Fortrængeris haand / oc skuffer icke / berøfver icke en Fremmed / en Faderløs / eller en Encke / oc udgyder icke uskyldigt Blood i denne Sted. 4 Thi om j giøre jo saadant / da skulle Kongerne som sidde i Davids sted / paa hans Stool / inddrage igiennem dette Huusis Port e/ som fare paa Vogne oc paa Heste / en hver / oc hans Tienere oc hans Folck. 5 Men om J icke ville høre disse Ord / da hafver jeg forrit ved mig self (siger HErren/) ad dette Huus skal blifve til en øde sted. 6 Thi saa sagde HErren om Juda Kongis Huus / Du est mig Gilead Libanons Hofved / hvad gielder det / jeg vil giøre dig øde / oc til Stæder som ingen boer i. 7 Thi jeg vil hellige Fordærfvere ofver dig / baade Mand oc hans Vaaben / oc de skulle afhugge dine udvalde Ceder oc kaste dem paa Jlden. 8 Saa skulle mange Hedninge gaae fræm for denne Stad / oc de skulle sige hver til sin Næste / Hvorfor hafver HErren saa giort ved denne stoore Stad? 9 Oc de skulle sige / Fordi de forlode HErrens deres Guds Pact / oc tilbade for andre Guder / oc tiente dem. 10 Græder icke ofver en Død / oc gremmer eder icke for hannem / (Men) græder fast ofver den som bortfar / Thi hand skal aldrig komme igien / oc see sit Fædrene Land. 11 Thi saa sagde HErren om Sallum / Josiæ Juda Kongis Søn / som er Konge i Jusiæ sin Faders sted / som er uddragen af denne sted / hand skal icke komme meere hjd igien / 12 Men hand skal døø i den sted / hvor hen de førde hannem / oc hand skal icke meere see dette Land. 13 Vee den som bygger sit Huus foruden Retfærdighed / oc sine høye Salle foruden Ræt / den som vil lade sin Næste tiene for intet / oc vil icke gifve hannem sin Løn. 14 Ja den som tæncker / jeg vil bygge mig et ofvermaadigt Huus / oc luftige høye Salle / oc lade udhugge Vinduer derudi / oc Lofte af Cedertr / oc male med røt. 15 Meent du ad du vilt være KOnge / efterdi du brammer med Ceder? Hafver din Fader icke ædit oc druckit / oc giorde (alligevel) Ræt oc Retfærdighed / da gick det hannem vel? 16 Hand hialp den Ælendige oc den Fattige til rætte / da gick det vel til. Er det icke / ad kiende mig / siger HErren? 17 Men dine Øyne oc dit Hierte staae icke (saa/) Men paa din Gierighed / oc paa ad udgyde uskyldigt Blood / oc paa Fortrængsel / oc Fordærfvelse ad giøre. 18 Derfor saa sagde HErren om Joachim / Josiæ Søn / Konge i Juda / de skulle icke begræde hannem / (oc sige/) Ah min Broder / oc / Ah Syster / de skulle icke begræde hannem / Ah HErre / ocf Ah hans herlighed. 19 Hand skal begrafvis som et Asen begrafvis / ad slæbis oc kastis hen ud for Jerusalems Porte. 20 Gack op paa Libanon oc skrjg / oc lad dig høre i Basan / oc raab fra Abarim / thi alle som elske dig ere forstyrrede. 21 Jeg talede til dig / der du varst saa tryg / (Men) du sagde / Jeg vil icke høre (det.) Denne (var) din Vey fra din ungdom op / thi du lydde icke paa min Røst. 22 Væjr skal fortære alle dine Hyrder / oc de som elske dig / skulle fare i Fængsel / Thi da skalt du beskæmmis oc bluis / for all din Ondskabs skyld. 23 Du som boor i Libanon / som giør din Rede i Cederne / hvor yndelig skalt du være / naar du faar Pjne / ja Angist / ligesom den der føder Barn. 24 Saa fandt som jeg lefver (siger HErren/) Der som Chonias Jojachims Juda Kongis Søn / var en Signete Ring paa min høyre Haand / da vil jeg rifve dig der af / 25 Oc gifve dig i deres Haand / som staae efter dit Ljf / oc i deres Haand / for hvilcke du frycter / oc i Nabuchodonofors Kongis af Babyonien haand / oc i Chaldæernes Haand. 26 Oc jeg vil bortkaste dig / oc din Moder som dig fødde / til et fremmed Land / hvor J icke blefve fødde / oc der skulle J døe / 27 Men til det Land / djd / som de vilde hierteligen gierne komme igien / djd skulle de icke komme. 28 Mon det være en ringe sorrig / den Mand Chonias er henstrøød / Mon hand være et Kar / som ingen hafver lyst til? (Ah) hvorfor ere de forkaste / hand oc hans Sød / ja bortkaste i et Land som de icke kiende? 29 Land / Land/ Land / hør HErrens Ord / 30 saa sagde HErren : Skrifver denne Mand op for en Barnløs / for en Mand som icke skal hafve Lycke i sine Dage / Thi der skal icke lyckis / af hans Sæd en Mand soom kand sidde paa Davids Stool / oc regære meere i Juda. |