Jeremiæ 3 1 III. Capitel. SAa hand siger / See / en Mand kand forlade sin Hustru / oc hun kand gaa fra hannem / oc blifve en anden Mands / mon hand meere maa komme til hende igien ? Er det ey saa / ad det Land blef da vist besmittet ? Men du hafver bedrefvit horerj med mange Bolere / Dog kom igien til mig / siger HErren. 2 Opløft dine Øyne til de høye Steder / oc see / hvor est du icke skiendet? Du sadst hosVeyene for dem / dom en Araber i Ørcken / oc hafver besmittit Landet med djn Horerj oc med din Ondskab. 3 Oc Støb Regne ere forhuldne / oc sildig Regn var der icke. Oc Du hafver en Horeqvindis Stierne / du vilt icke meere skamme dig. 4 Skulde du icke paakalde mig / (oc sige) Mjn Fader / est du icke min ungdoms Tuctemestere? 5 Mon hand skal acte det ævindeligen? mon hand skal gifve act der paa altjd? See / Du talede oc giorde onde Stycker / oc komst af sted der med. 6 Oc HErren sagde til mig / i Kong Josiæ Tjd / Hafver du oc seit / hvad hun / den frafaldne Jsrael giorde? Hun gick bort paa alle høye Bierge / oc hen under alle grønne Træ / oc bedref der horerj. 7 Oc jeg sagde / der hun hafde giort alt dette / Omvend dig til mig / Men hun omvende sig icke. Oc hendis troløse Syster Juda saa det. 8 Oc der jeg saa det / ad (det var skeet) for alle de Sagers skyld / for hvilcke den frafaldne Jsrael hafde bedrefvit hoor / da forlod jeg hende / oc jeg gaf hende hedis Skilsmisbref / Dog fryctede den troløse Juda hendis Syster / icke men gick bort oc hun bedref ocsaa horerj. 9 Oc det skeede for hendis horeriis Læfgerdighed / ad hun besmittede Landet / Thi hun bedref Hoorerj med Steen oc med Træ. 10 Oc end i alt dette / omvende hendis troløse Syster Juda sig icke til mig i sit gandske hierte / men med skrymt / siger HErren. 11 Oc HErren sagde til mig / Den frafaldne Jsrael hafver retfærdiggiort sin Siel / meere end den troløse Juda. 12 Gack bort oc udraab disse Ord / mod Norden / oc sig / Omvend dig du fafaldne Jsrael / siger HErren / Jeg vil icke lade min Vrede falde paa eder / Thi jeg er miskundelig / siger HErren / Jeg vil icke være vred ævindeligen. 13 Bekiend dog din Misgierning / ad du hafver forseet dig mod HErren din Gud / oc løbet dine Veye til de Fremmede / under alle grønne Træ / oc du vilde icke høre min Røst / siger HErren. 14 Omvender eder j frafaldne Børn / siger HErren / Thi jeg hafver værit eders Huusbonde / oc vil annamme eder / Een af en Stad / oc to af en Slect / oc jeg vil føre eder til Zion. 15 Oc Jeg vil gifve eder Hyrder efter mit Hierte / oc de skulle føde eder med Kundskab oc Forstand. 16 Oc det skal skee / naar J ere blefne mange / oc hafve giort Fruct i Landet i de dage / siger HErren/) skulle de icke sige meere / HErrens Pactis Arck / oc den skal icke meere actis / oc de skulle icke tæncke der paa / oc de skulle icke besøge den / oc det skal icke meere. 17 Paa den samme Tjd skulle de kalde Jerusalem / HErrens Stool / oc alle Hedningene skulle forsamle sig der hen / for HErrens Nafns skyld i Jerusalem / oc de skulle icke meere vandre efter deres onde hiertis stjfhed. 18 Paa den tjd / skulle de af Juda huus / gaa til Jsraels huus / oc de skulle komme til hobe fra et Land af Norden / til Landet / som jeg gaf eders Fødre til Arf. 19 Oc Jeg / Jeg sagde / hvorledis vil jeg forskaffe dig Børn / oc unde dig det ynskelige Land / den deylige Arf / som er/ Hedningenes Hærs? Oc jeg sagde / Mjn Fader / skalt du kalde mig / oc icke vige tilbage fra mig. 20 Men lige som en Qvinde blifver troløs mimd sin Kierste / saa ere J af Jsraels huus blefne troløse imod mig / siger HErren. 21 Der er hørt en Røst paa de høye Steder / Jsraels Børns formanings Graad / Thi Jsraels Børns Formanings Graad / Thi de hafde forvend deres Vey / de hafde forglemt HErren deres Gud. 22 Saa vender om / j frafaldne Børn / Jeg vil læge eders Affald. See / vi komme til dig / Thi du est HErren vor Gud. 23 Sandeligen / det er jdel bedrægerj med høyene / med den menge paa Biergene / Sandeligen / Jsraels Frelse er i HErren vor Gud. 24 Oc beskæmmelse hafver fortæret vore Fædres Arbeyd / fra vor ungdom op / ders Faar / oc deres Ørne / deres Sønner oc deres Døttre. 25 Vi ligge i vor Beskæmmelse / oc vor Skam skiuler os / Thi vi synded emod HErren vor Gud / Vi oc vore Fædre / fra vor ungdom op / oc indtil denne Dag / oc vi vare icke HErren vor Guds Røst lydige. |