Jeremiæ 38 1 XXXIIX. Capitel. DEr Saphatta Mathans Søn / oc Gedalia Pashurs søn / oc Juchal Selemiæ Søn / oc Pashur Malchiæ søn / hørde Ordene som Jeremias talede til alt Folcket / oc sagde. 2 Saa sagde HErren / Hvo som blifver i denne Stad / hand skal døø ved Sverdet / ved Hungeren / oc ved Pestilenzen / Men gaar nogen ud til Chaldæerne / da skal hand lefve / oc føre sit Ljf der fra / for et Bytte / oc lefve. 3 Saa sagde HErren / Denne Stad skal vist ofvergifvis i Kongens Hærs Haand af Babylon / oc hand skal indtage den. 4 Da sagde Fyrsterne til Kongen / Lad dog ihielslaaa denne Mand / Thi hans i saa maade giør Krigsfolckene lade / som endnu ere ofver i denne Sted / ocsaa alt Folcket / i det hand taler saadanne Ord til dem / Thi den Mand søger icke det som tien til dette Folckis Fred / men til ulycke. 5 Oc Kong Zedechias sagde / See / hand er i eders Haand / Thi Kongen kand intet imod eder. 6 Daa toge de JEremiam / oc kaste hannem i Malchiæ Melechs søns Kule / som var i Varetæctens Forgaard / oc de nedvundne Jeremiam med Reeb / oc der var icke Vand i Kulen / men Dynd / Oc Jeremias sad fast i Dyndet. 7 Men der Ebed Melech Blamand Kammersvend (som var i Kongens Huus) hørde / ad mand hafde kast JEremiam i Kulen / oc Kongen sad i Ben Jamins Port : 8 Da gick EbedMelech af Kongens huus / oc talde med Kongen / oc sagde : 9 Min Herre Konge / de Mænd hafve giort ilde / i alt det de hafve giort med Jeremias Propheten / som de kaste i Kilen / oc hand maa døø i sin sted af Hunger / Thi her er icke meere Brød i Staden. 10 Da befalede Kongen Ebed Melech Blaamanden / oc sagde / Tag tredive Mænd her fra med dig oc opdrag Jeremiam Propheten af Kulen / før hand døør. 11 Oc EbedMelech tog Mændene med sig / oc gick i Kongens Huus / hen under Dreffelen / oc tog den gamle Palter / oc gamle Lumper / oc slengde dem til JEremiam i Kulen / med Reebene. 12 Oc Ebed-Melech / Blaamanden / sagde til Jeremiam / Leg dog de gamle Palte oc Klude under dine Arme om Reebene / oc Jeremias giorde saa. 13 Oc de droge Jeremiasm op med Reebene / oc flyede hannem op af Kulen / oc Jeremias blef i Varetæctens Forgaard. 14 Oc Kong Zedechias sende hen / oc lod hente JEremiam Propheten til sig / til den tredie Jndgang som var i HErrens Huus. Oc Kongen sagde til Jeremiam / Jeg vil spørge dig ad noget / Døl intet for mig. 15 Oc Jeremias sagde til Zedechiam / Om jeg forkynder dig noget / mon du icke vilde vist lade slaa mig ihiel / Oc om jeg gifver dig et Raad / da vilt du icke lyde mig. 16 Da foor Konge Zedecihias Jeremiæ i løndom / oc sagde / Saa sant som HErren lefver / som giorde os denne Siel / Da vil jeg icke slaa dig ihiel / ey heller gifve dig i de MÆnds HÆnder / som staae efter dit Ljf. 17 Oc Jeremias sagde til Zedechiam / Saa sagde den HErre Gud Zebaoth / Jsraels Gud / Dersom du godvillig gaar ud ftil Kongens Fyrster af Babylon / da skal din Siel lefve / oc denne Stad skal icke opbrændis med Jld / oc du skalt lefve / ja du oc dit Huus. 18 Men om du gaar icke ud til Kongens Fyrster af Babylon / da skal denne Stad gifvis i Chaldæernes Haand / oc de skulle opbrænde dem med Jld / oc du skalt icke undkomme af deres Haand. 19 Oc Kong Zedechias sagde til Jeremiam / Jeg frycter for Jøderne / som ere faldne til Caldæere / ad de / maa skee / skulle gifve mig i deres Haand / oc de skulle bespotte mig. 20 Oc Jeremias sagde / De skulle icke antvorde (dig dem/) Kiere lyd dog HErrens røst / som jeg taler til dig / oc det skal gaa dig vel / oc din Siel skal lefve. 21 Men om du benecter ad gaa ud / da er dette det Ord / som HErren vjste mig. 22 Oc see / Alle Qvinderne som ere ofverblefne i Juda Kongis huus / ere udledde til Kongens Fyrster af Babylon / oc der sige / Ah / dine gode Venner hafve tilegget dig / oc ere blefne dig mæctige / (hver) din Food ere nedsiunckne i Skarnet / de ere vende tilbage. 23 Oc de skulle udlede alle dine Hustruer oc dine Børn til Chaldæerne / oc du skalt icke undkomme fra deres Haand / Men du skalt gribis ved Kongen af Babyloniens haand / oc denne Stad skalt du komme dem til ad opbrænde med Jld. 24 Oc Zedechias sagde til Jeremiasm / See til / lad ingen Mand vide disse Ord / oc du skalt icke dø 25 Oc naar Fyrsterne høre / ad jeg hafver talt med dig / oc komme til dig / oc sige til dig / Kiere kundgiør os / hvad talde du til Kongen? Døm det icke for os / da ville vi icke slaa dig ihiel / oc hvad talde Kongen til dig? 26 Da sig til dem / Jeg lod mig ydmyg Bøn komme for Kongens Ansict / ad hand vilde icke føre mig igien i Jonathans huus / ad døø der. 27 Da komme alle Fyrsterne til Jeremiam / oc spurde hannem ad / oc hand kundgiorde dem saa aldeelis som Kongen befalede / Da forlode de hannem / efterdi det Ord blef icke hørt. 28 Oc Jeremias blef i Varetæctens Forgaard / indtil den Dag Jerusalem blef indtagen. Oc det skeede / ad Jerusalem blef indtagen. |