Jeremiæ 4 1 IV. Capitel. JSrael vilt du omvende dig / siger HErren til mig / da omvendt dig. Oc om du vilt borttage dine Vederstyggeligheder fra mit Ansict / da skalt du icke fordrifvis. 2 Men svær / Saa sand som HErren lefver i Sandhed / i Dom oc i retfærdighed / da skulle Hedningene velsigne sig i hannem / oc roose dem af hannem. 3 Thi saa sagde HErren / til hver i Juda oc i Jerusalem / Pløyer eder ny Land paa ny / oc farer icke hos Torne. 4 Omskærer eder for HErren / oc borttager eders hiertis Forhuder / hver i Juda / oc J som boe i Jsrusalem : Paa det ad min Vrede skal icke / maa ske / udfare / som Jlden / oc brænde / oc der skal ingen være som kand udslycke / for eders jdræts ondskabs skyld. 5 Kundgiører (det) i Juda / oc lader det høris i Jerusalem / oc siger / Blæder i basuun udi Landet / raaber / fuldkommer det / oc (siger/) Forsamler (eder) oc lader os indgaae i de faste Stæder. 6 Opløfter Bannere mod Zion / flyer bort / staar icke / thi jeg fører en ulycke fra Norden / oc en stoor forstyrrelse. 7 Der opfoor en Løve af sit Skiul / oc Hedningenes Fordærfvere er udgangen / hand er uddragen af sin sted / ad giøre dit Land øde / dine Stæder skulle nedbrydes / ad ingen skal boo der i. 8 Tager derfor Sæcke paa / græder oc hyler / Thi HErrens grumme Vrede er icke vendt fra os. 9 Oc det skal skee paa den dag / siger HErren / skal Kongens Hierte oc Fyrstenes hierte forkomme / oc Præsterne skulle grue saare / oc Propheterne forundre sig. 10 Oc jeg sagde / Aha / HErre HErre / du hafver sandeligen saare bedragit dette Folck oc Jerusalem / Ad mand sagde / Fred skal være med eder / oc et Sværd er (dog) kommit til Sielen. 11 Paa den Tjd skal mand sige til dette Folck oc til Jerusalem / (Der kommer) et tørt Væjr paa det høye Stæder i Ørcken / paa mit Folckis Daatters Vey / icke til ad kaste / oc ey til ad reense. 12 Ja der skal komme mig et Væjr / som skal blifve dem forsterckt / Nu vil jeg oc gaa i Rætte med dem. 13 See / hand skal fare op / som Skyerne / oc hans Vogne ere som Hværvelvinden / hans Heste ere lættere end Ørne : Vee os / thi vi ere forstyrrede. 14 Too dit hierte Jerusalem fra Ondskab / ad du kand frelsis / vor længe skalt du lade din uretfærdigheds tancker dvæle udi dig? 15 Thi der kommer den hans Røst som forkynder (noget) fra Dan / oc lader høre om Ondskab fra Ephraims Bierg. 16 Forkynder det iblant Hedninge / See / lader det høris i Jerusalem / ad der komme Væctere af et Land langt borte / oc skulle udgyde deres røst ofver Juda Stæder. 17 De skulle være mod den trint komkring / som Væctere paa Marcken / thi den hafver forbittrit mig / siger HErren. 18 Din Vey oc dine jdrætte hafver giort dig disse Ting / denne er din Ondskab / thi hand er bitter / hand hafver naadt til dit hierte. 19 O mine Jndvolle / mine Jndvolle / Jeg maa ljde Smert e/ O mit hiertis vægge / mit hierte bruser for mig / jeg kand icke tie / Thi du hørde Basuuns liud / min Siel / ja Strjdsskrig / 20 Forstyrring ofver anden er udraabt / Thi alt Landet er ødelagt / Mine pauluuner ere hasteligen forstyrrede / ja mine Tælte med hast. 21 Hvor længe skal jeg see bannere / høre Basuuns liud? 22 Thi mit Folck er galet / de kiende mig icke / de ere vanvittige Børn / oc de acte det icke / De ere vjse til at giøre ilde / Men de vide icke ad giøre vel. 23 Jeg saa Landet / oc see / det var øde oc tomt / oc (jeg saa) til Himlene / oc deres Lius (var der) icke. 24 jeg saa Biergene / oc see / de befvede / oc alle Høye skelfvede. 25 jeg saa / oc see/ der var intet Menniske / oc alle Fugle under Himmelen vare bortfløyne. 26 Jeg saa / oc see / ad Carmel var i Ørcken / oc alle Stæder der udi / vare nedbrudne for HErren / for hans grumme Vrede. 27 Thi saa sagde HErren / alt Landet skal blifve øde / Men jeg vil icke aldeelis fordærfve det. 28 Derfor skal Landet sørge / oc Himlene der ofven til / vorde mørcke / thi jeg hafver talet det / Jeg hafver besluttit det / oc det angrer mig icke / oc jeg vil icke vende mig fra dem. 29 For Reyseners oc Bueskytters liud flyer hver Stad / de ginge ind i tycke Skove / oc stigede op paa Klipperne / hver Stad er forladt / oc der er ingen som boer i dem. 30 Oc du Forstyrrede hvad vilt du giøre? Om du end iførde dig Purpur klæder / om du end smyckede dig med Gyldne Smycke / om du end vilde smincke dit Ansict / saa skalt du dog smycke dig forgæfvis / Thi de som hafde dig kier / hafve foractet dig / de skulel staae efter dit Ljf. 31 thi jeg hørde et Liud / lige som hendis der føder / en Angist / som eens der er i sin første Fødelsis Nød / Zions Daatters liud / hun skal klage sig / hun skal slaa sine Hænder ud / (oc sige:) Ah vee mig nu / thi min Siel er forsmæctit for Mordere. |