Jeremiæ 42 1 XLII. Capitel. DA ginge alle Hærens Fyrster fræm / baade Johanan Kareab søn / oc Jesania Osiæ søn / oc alt Folcket / baade liden oc stor / 2 Oc de sagde til Jeremiam Propheten / Kiere / lad vor ydmyg Bøn komme for dit Ansict / co bed for os til HErren din Gud / for alt dette som er ofverblefvet / (Thi vi ere ofverblefne lidet af meget / saa som dine Øyne see os/) 3 Oc HErren din Gud gifve os tilkiende / den Vey som vi skulle vandre paa / oc det som vi skulle giøre. 4 Oc Jeremias Propheten sagde til dem / Jeg hafver hørt det / See / jeg vil bede til HErren eders Gud / efter eders Ord / oc det skal skee / hvert Ord som HErren skal svare eder / vil jeg kundgiøre eder / jeg vil icke forholde eder et Ord. 5 Da agde de til Jeremiam / HErren skal være et sandt oc trofast Vidne imedlem os / om vi icke giøre saa efter alt det om hvilcket HErren din Gud sender dig til os / 6 Hvad heller det er got eller ont / da ville vi lyde HErrens vor Guds Røst / Til hvilcken vi dig sende / Ad det maa gaa os vel / dersom vi lyde HErrens vor Guds Røst. 7 Oc det skeede / der tj Dage vare ude / da skeede HErrens Ord til JEremiasm. 8 Oc hand kaldede ad Johanan Kareh Søn / oc ad alle Hærens Fyrster / som vare med hannem / oc ad alt Folcket / baade liden oc stoor / 9 Oc sagde til dem / Saa sagde HErren Jsraels Gd / til hvilcken j sende mig / ad jeg skulde lade eders ydmyg Bøn komme for hans Ansict: 10 Om j jo blifve i dette Land / da vil jeg opbygge eder / oc icke nedbryde / oc jeg vil plante eder / oc icke oprycke / Thi mig hafver angret / det Onde som jeg giorde eder. 11 J skulle icke frycte for Kongen af Babylon / for hvilcken j frycte / J skulle icke frycte for hannem / siger HErren / Thi jeg er hos eder / ad frelse eder / oc ad udfrj eder af hans haand. 12 Oc jeg vil gifve eder Barmhiertighed / oc hand skal forbarme sig ofver eder / oc føre eder i eders Land igien. 13 Men om j sige / Vi ville icke blifve i dette Land / Hvor med j ville jo icke lyde HErrens eders Guds Røst / 14 Sigendis / Ney / Men vi ville komme til Ægypti Land / ad vi skulle eyu see Strjd / oc ey høre Basuuns liud / oc lide hunger for Brøds skyld / oc der ville vi blifve. 15 Oc nu / derfor hører HErrens Ord / (j som ere) det ofver blefvet af Juda / Saa sagde den HErre Zebaoth / HJsraels Gud / Dersom j jo skicke eders Ansict ad komme til Ægypten / oc j komme hen ad være fremmede der / 16 Da skal det skee / det Sverd / for hvilcket j frycte / skal rmme eder der i Ægypti land / oc den Hunger / for hvilcken j sørge / skal der henge efter eder i Ægypten / oc der skulle j døe. 17 Oc de maae være sig hvo de ville / de som skickede deres Ansict / ad drage i Ægypten / ad blifve fremmede der / de skulle døe ved Sverdet / ved Hungeren oc ved Pestilenzen / oc der skal ingen ofverblifve / eller undkomme af dem / fra den ulycke / som jeg lader komme ofver dem. 18 Thi saa sagde den HErre Zebaoth / Jsraels Gud / Lige som min Vrede oc min Grumhed er udøst ofver JErusalems Jndbyggere / Saa skal min Vrede udøses ofver eder / naar j komme i Ægypten / Oc j skulle blifve til en bande / oc til en forundrelse / oc til en Forbandelse / oc til Skam / oc j skulle icke meere see denne Sted. 19 HErren hafver talet om eder / (j som ere) det ofverblefvet af Juda / j skulle icke drage i Ægypten / j skulle visseligen vide / ad jeg vidner for eder i Dag / Thi j hafve bedraget eders Siele : 20 Fordi j sende mig til HErren eders Gud / sigendis / Bed for os til HErren vor Gud / oc gif os saa tilkiende / efter alt det som HErren vor Gud skal sige / Oc vi ville giøre det. 21 Oc det hafver jeg forkyndet eder i Dag / oc j lyde icke HErrens eders Guds røst / eller alt det / om hvilcket hans ende mig til eder. 22 Saa skulle j nu visselig vide / ad j skulle de ved Sverded / ved Hungeren oc ved Pestilenzen / paa den Sted J hafde lyst / ad komme til / ad være fremmede der. |