Jeremiæ 6 1 VI. Capitel. J BenJamins Børn flyer ud af Jerusalem / oc blæser med Basun i Thekoa / oc opreiser en Bool ofver BethEherem / Thi en ulycke hafver ladit sig til siune af Norden / oc en stoor Forstyrrelse. 2 Jeg lignede Zions Daatter ved en deylig oc kræfelig (Jomfru.) 3 Til hende skulle Hyrder kommer / oc deres Hiorde / de skloge Pauluuner trint omkring hende / de fødde hver paa sin sted / 4 Anstiller en krjg imod hende / Staar op / oc lader os drage hen op om Middagen / Vee os / Thi Dagen viger bort / Thi Aftens Skygge udstrecker sig. 5 Giører eder rede / oc lader os drage op fra Natten oc fordærfve hendis Pallazer. 6 Thi saa sagde den HErre Zebaoth / Afhugger Træerne / oc giører Værn imod Jerusalem / denne er den Stad / som er hiemsøgt / der findis jdel undertryckelse i den. 7 Som en Brønd udvelder den sit Vand / saa lood hun oc udvelde sin Ondskab / fortraadenhed oc ødeleggelse motte høres i den / Skrøbelighed oc Slag er stedze for mig / 8 Tucte dig selv Jerusalem / ad mit Hierte skal icke / maa skee / dragis fra dig / ad jeg icke / maa skee / giør dig til et ødeland / som ingen boer udi. 9 Saa sagde den HErre Zebaoth / De skulel vist eftersancke som paa et Vjntræ / hvad som er ofverblefvit af Jsrael / Omvend din Haand som en Vjnlæsere til Kurfvene. 10 For hvem skal jeg tale oc vidne / ad de vilde dog høre? See deres Ørne hafve Forhud / oc de kunde icke gifve act der paa : See / HErrens ord var dem tl en spot / de hafde icke lyst til det. 11 Oc jeg er fuld af HErrens hastige Vrede / Jeg kand neppeligen holde mig / ad jeg jo udgyder den baade ofver de Smaa paa Gaden / oc ofver de unge Drenges forsamling tilljge / Thi baade Mand oc Qvinde / Gamle oc Alderne / skulle fanges. 12 Oc deres Huus skulle blifve de Fremmede til deel / ja Aggre oc Qvinder tilljge / thi jeg vil udrecke min Haand ofver Landsens Jndbyggere / siger HErren. 13 Thi en hver er saare gierig / baade liden oc stoor af dem / baade Prophet oc Præst / ja hver drifver Løgn. 14 Oc de lagte mit Folckis Skade / som den hafde værit ringe / oc sagde / Fred / Fred / dog der var icke Fred. 15 Ere de beskæmmede / ad de giorde Vederstyggelighed? Ja de skammede sig aldeelis intet / oc de vidste icke ad de skulde bluues / hvorfor de skulle visseligen falde / naar jeg vil hiemsøge dem da skulle de omfalde / siger Herrzee. 16 Saa sagde HErren / Staar paa Veyene / oc seer til / oc spørger om de gamle Veye / hvor den gode Vey mon være / oc vandrer paa den / oc J skulle finde Rolighed for eders Siel : men de sagde / vi ville icke gaa. 17 Jeg hafver oc sæt Væctere ofver eder: (sigendis) Gifver act paa Basuns Liud: men de sagde / Vi ville icke gifve act der paa. 18 Derfor hører j hedninger / oc forstaa du Forsamling som est iblant dem. 19 Du Jord hør til / See / Jeg fører ulycke ofver dette Folck / som er / deres Tanckers Fruct / Thi de gafve icke act paa mine Ord eller min Lov / men foractede dem. 20 Hvor til skulde mig komme Røgelse af Seba / oc den beste Calmus / af et Land / som er langt borte? Eders Brændoffre ere (mig) icke behagelige / oc eders Offre behage mig icke. 21 Derfor saa sagde HErren / See / Jeg vil sætte Fald for dette Folck / oc Fædre oc Børn skulle falde i dem tilljge / Naboo oc Gienboo skulle forkomme. 22 Saa sagde HErren / See / der skal komme et Folck af et Land af Norden / oc et floost Folck skal opvæckis fra Jordens sider / 23 De skulle gribe til Bue oc Skiold / hver en grum / oc de skulle icke forbarme sig / Deres Røst skal bruse som Hafvet / oc de skulle ride paa Heste / et vel rustet (Folck) som en Stridzmand / imod dig du Zions Daatter. 24 Vi hafve hørt Rycte der om / vore Hænder ere nedsænckte / Angist betog os / ja Smerte / som hendis der er i Barns nød. 25 Du maa icke gaa d paa Aggeren / oc du skalt icke gaa ad Veyen / thi der er Fiendens Sverd / ja forfærdelse trint omkring. 26 O mit Folckis Datter / bind en Sæck om dig / oc velt dig i Aske / Sørg / som for eeniste Søn / med Graad / som de / der ere saare bedrævede / thi Fordærfveren skal komme hasteligen ofver os. 27 Jeg hafver sæt dig til et Vern iblant mig Folck / til en Befæstning / oc du skalt kiende oc præfve deres Vey. 28 De ere alle saare frafaldne / vandre fortrædeligen / (ere) Kaabber oc Jern / de ere alle Fordærfvere. 29 Pusten er opbrændt af Jld / Blyet er fortæret / mand smeltede saa fast forgæfvis / oc de Onde ere icke borttryckte. 30 Forkast Sølf kasldede de dem / Thi HErren hafver forskøt dem. |