Jeremiæ 8 1 VIII. Capitel. PAa den samme Tjd siger HErren / skulle de udføre Juda Kongers Been / oc Propheternes Been / oc Jndvaanernes Been i Jerusalem / af deres Grafver : 2 Oc bortspree dem mod Solen / oc mod Maanen / oc mod all himelens Hær / hvilcke de elskte / oc hvilcke de tiente / oc hvilcke de vandrede efter / oc hvilcke de søgte / oc for hvilcke de tilbae / de skulle icke opsanckes / oc ey begrafves / men vorde ti en Møgdiunge paa Jorden. 3 Oc Døden skal ynskis meere end lifvet / af hver den som er til ofvers af de Ofverblefne af denne onde Slect / i alle de ofverblefne Stæder / der som jeg skal drifve dem hen / siger den HErre Zebaoth. 4 Oc du skalt sige til dem / Saa sagde HErren / Skulle de falde oc icke opstaae / om (nogen) omvender sig / skulde hand icke omvende sig? 5 Hvi er dette Folck i Jerusalem saa afeldig med et Affald / de holde hart ved Besvigelsen / oc vegre sig ad vende om igien. 6 Jeg gaf act oc hørde til / de vilde icke tale ræt / der var ingen / som fortrød sin Ondskab / ad sige / Hvad giorde jeg? Hver vende sig til sit Løb / som en Hest der render til Krigen. 7 Ja Storcken i Luften kiender sine bestemte Tjder / oc en Turteldue / oc en Trane / oc en Svale / de varede paa den Tjd / som de skulde komme / men mit Folck kiende icke HErrens Ræt. 8 Hvorledis kunde j (dog) sige / vi ere vjse / oc HErrens Lov er hos os? Men see dog / Skrifvernes falske Pen handlede falskeligen. 9 De Vjse ere beskæmmede / forskreckede oc fangne : See / de forkaste HErrens Ord / oc hvad for Vjsdom skulle de hafve? 10 Derfor vil jeg gifve de Fremmede deres Hustruer / oc deres Aggre / dem som skulle eye dem / Thi hver er saare gierig / baade liden oc stoor / baade Prophet oc Præst / hver bedrifver Falskhed. 11 Oc de lægte mit Folckis Datters Forstyrrelse / som den hafde værit liden / i det de sagde / Fred / Fred / enddog der var icke Fred. 12 De ere beskæmmede / thi de giorde vederstyggelighed / ja der de blefve beskæmmede / da skammede de dem icke / oc de vidste icke ad blues / fordi skulle de falde blant dem som falde / naar de hiemsøges / da skiulle de falde / siger HErren. 13 Jeg vil jo sancke dem / siger HErren. / Der ere icke Druer paa Vjnstocken / oc ey Figen paa Figentræet / ja Bladene ere visnede / oc de (ting) som jeg hafver gifvit dem / dem skulle de gaae forbj. 14 Hvorfor sidde vi stille? Forsamler eder / oc lader os gaa i en fast Stad / oc tie der / Thi HErren vor Gud hafver kommet os til ad tie / oc hand hafver gifvit os bitter Vand ad dricke / Thi vi hafve syndet for HErren. 15 Bier efter Fred / oc det skal icke vorde got / (Bier) efter Lægedoms Tjd / oc see / Forfærdelsen (kommer.) 16 Det er hørt / ad hans Heste gnegge fra Dan / for hans stercke (hestes) hvinens Liud besvede det gandske Land / Oc de komme / oc fortærede Landet / oc alt det var der udi / Byen oc dem som boede der udi. 17 Thi see / Jeg sender Slanger / Basilisker iblant eder / som icke ere befoorne / oc de skulle bide eder / siger HErren. 18 Min Vederqvegelse er i Bedrøfvelse / mit Hierte forsmæctis i mig. 19 See / mit Folckis Datter Raabs Liud (kommer) af et Land som er langt borte / Er da HErren icke i Zion? Eller er dens Konge icke i den? Hvi fortørnede de mig med deres udhugne Billeder / med den Fremmedis forfengeligheder? 20 Høsten er forofver / Sommeren er endt / oc vi ere icke frelste. 21 Jeg er forstyret ofver mit Folckis Datters Forstyrrelse / JEg gaar i Sørgeklæder / Forskreckelse hafver betagit mig. 22 Er det icke Salve i Gilead? Er der icke Læge? Hvis er da mit Folckis Datters Saar icke lægt? |