Jeremiæ 9 1 IX. Capitel. GJd mit Hofved var Vand / oc mine Øyne vare en Graads Kilde / Da vilde jeg begræde Dag oc Nat / mit Folckis Datters Jhielslagne. 2 Gjd / Jeg hafde i Ørcken Herberg / som for dem der vandre / da vilde jeg forlade mit Folck / oc gaa fra dem / Thi de ere alle Hoorkarle / (der er) de Frafaldnes hob. 3 Oc de lode spende deres Tunger / som deres Buer / til Løgn oc icke til Sandhed / De styrckede sig i Landet / Thi de udgaae fra det eene Onde til det andet / oc kiende mig icke / siger HErren. 4 Forvarer eder hver fra sin Vey / Forlader eder icke paa nogen Broder / Thi hver Broder skal visseligen skuffe / oc hver Ven vandre bedrægeligen. 5 Oc de skulle bruge Skalckhed hver mod sin Ven / oc icke tale Sandhed : De hafve lerret deres Tunge ad tale Løgn / de ere trætte af / ad bedrage. 6 Du boer midt i bedrægerj / oc for bedrægerj vilde de icke kiende mig / siger HErren. 7 Derfor saa sagde den HErre Zebaoth / See / Jeg vil smelte dem oc prøfve dem / Thi hvorlunde skal jeg ellers giøre med mit Folcis Datters Skyld? 8 Deres Tunge er en uddragen Pjl / den talede Gedrægerj / Med sin Mund taler en hver vel Fred med sin Ven / Men i hans HIerte ligger hand paa luur. 9 Skulde jeg icke besøge dem for disse Ting? siger HErren / Skulde icke min Siel hefne sig paa saadant folck / som dette? 10 Jeg maa tage til Graad oc hylen paa Biergene / oc til Klagemaal hos de lystige Enge i Ørcken / Thi de ere forbrende / saa der vandrer ingen igiennem / oc de hørde icke liud af Fæ / baade Himmelens Fugle oc Diur ere forjagede / de er borte. 11 Oc Jeg vil giøre Jerusalem til Steenhobe / til Dragers Bolige / oc jeg vil giøre Juda Stæder øde / ad ingen skal boo der. 12 Hvo er den Mand som er vjs / oc kand forstaa dette? Oc hvaem hafver HErrens Mund talet til / oc kand kundgiøre dette? Hvorfor er Landet fordærfvit / det er opbrænt som Ørcken / ad der farer ingen igiennem. 13 Oc HErren sagde / Fordi de forlade min Lov / som Jeg gaf for dem / oc lyde icke paa min røst / oc vandrede icke der efter : 14 Men vandre efter deres forhærdede Hierte oc efter Baalim / som deres Fædre lærde dem : 15 Derfor saa sagde den HErre Zebaoth / Jsraels Gud / See / Jeg vil prjse dette Folck med Malurt / oc gifve dem bitter Vand ad dricke. 16 Oc jeg vil bortspree dem iblant Hedningene / hvilcke de eller deres Fædre icke kiende / Oc Jeg vil sende Sverdet efter dem / indtil jeg hafver aldeelis ødelagt dem. 17 Saa sagde den HErre Zebaoth / Acter der paa / oc kalder ad Grædeqvinder / ad de skulle komme / oc skicker efter vjse Qvinder / ad de skulle komme / 18 Oc skynde sig oc holde Klage ofver os / Ad vore Øyne kunde rinde med Graad / oc vore Øynebryne kunde flyde med Vand. 19 Thi der er hørt et Klagis Skrjg af Zion / (i saa maade /) Ah / hvorledis ere vi ødelagde / vi ere saare beskæmmede? Thi de hafve nedslaget vore Bolige. 20 Men hører j Qvinder HErrens Ord / oc eders Ører annamme hans Munds Ord / oc lærer eders Døttre ad holde Klage / oc hver Qvinde sin Nabooske ad græde / 21 Thi Døden er opstigit i vore Vinduer / er kommen i vore Palazer / ad udrydde børnene af Gaderne / de unge Karle af Stræderne. 22 Thi saa siger HErren / Oc Menniskenes Legemer skulle ligge / som Møg paa Marcken / oc som en Neg efter Høstmanden / hvilcken ingen sancker. 23 Saa sagde HErren / En Vjs skal icke rose sig af sin Vjsdom / oc ey skal den Stercke rose sig af sin Styrcke / en Rjg skal icke rose sig af sin Rjgdom. 24 Men hvo som vil rose sig / hand skal rose sig af det / ad hand veed oc kiender mig / Thi Jeg er HErren / som giør Miskundhed / Ræt oc Retfærdighed paa Jorden / Thi saadanne behage mig / siger HErren. 25 See / den Tjd kommer / siger HErren / oc jeg vil hiemsøge alle / hver Omskaaren med den som hafver Forhud / 26 Ægypten / oc Juda / oc Edom / oc Amons Børn / oc Moab / oc alle de rundskarne som boe i Ørcken : Thi alle Hedninge hafve Forhud / oc alt Jsraels Huus / de hafve Forhud paa Hiertet. |