Jobs bog 12 1 XII. Cap. MEn Job ssvarede / oc sagde : 2 (J meene) jo / ad J ere alleene Folck / oc ad med eder skal Vjsdom døø. 3 Jeg hafver saa vel et Hierte som J / jeg er icke ringere end i / Oc hvo er den / som icke saadant veed? 4 Jeg er som den der blifver bespottit af sin Næste / men som raaber paa Gud / oc hand skal svare hannem : Den Retfærdige / den Fromme maa alt bespottis. 5 Hand er en foractet Lampe efter den Hofmodiges Tancke : hand er beride til fald. 6 Røfveres Bolige ere roolige / oc de som operre Gud / ere frjmodige / ja hver som meen / hand hafver saait Gud i sin Haand. 7 Oc kiere / spør dog Diuerne ad / oc (hvert af dem) skal lære dig det : Oc Himmelens Fulgle de skulle forkynde dig det. 8 Eller tal til Jorden / oc den skal lære dig det / oc Fiskene i Hafvet skulle fortælle dig det. 9 Hvo veed icke alt saadant / ad HErrens Haand hafver giort det? 10 Ad i hans Haand ere alt deres Siele som lefve / oc alt Kiødets Aand / hvert for sig? 11 Prøfver ey Øret Talen? Oc Munden sinager den sig (ey) Maden? 12 J de udeblefvede er Vjsdom / oc forstand i de Gamle. 13 Hos hannem er Vjsdom oc Mact / hannem hør Raad oc Forstand til. 14 See / hand nedbryder / oc det skal icke byggis : Hand lucker til for een / oc der kand icke luckis op. 15 See / hand opholder Vandet / oc (alle ting) blifve tørre: oc udlader det / oc det vender Landet om. 16 Hos hannem er styrcke oc Varactighed / hans er den som far vild / oc som forvilder. 17 Hand lader de Kloge berøfves : Oc giør Dommerne galne. 18 Hand opløfter Kongernes Baand : Oc hindrer et Belte om deres Lender (igien.) 19 Hand lader Præsterne berøfves / oc omkaster de Stærcke. 20 Hand tager Munden fra de Sandrue: oc hand borttager de Gamles Forstand. 21 Hand udgyder Foractelse paa Førsterne : oc svæcker de Stærckes Kraft. 22 Hand obenbarer de dybe Ting af Mørcket / Oc fører Dødsens Skugge til Liuset. 23 Hand formeerer Folckene / oc omkommer dem (igien) Hand udbreder Folckene / oc drifver dem (sammen) igien. 24 Hand bortatager Mod fra Folckets Høfdinger i Landet / oc lader dem fare vild i det øde / som (som) icke (er) vey. 25 Ad de skulle trefve i Mørcke / hvor intet Lius er: oc hand giør ad de fare vild / som en Drucken. |