Jobs bog 14 1 XIV. Cap. ET Menniske fød af en Qvinde / lefver en stacket Tjd / oc er fuld af uro. 2 Hand gaar op / som et Blomster / oc afhuggis : Hand flyer som en Skygge / oc blifver icke besttandig. 3 Dog lader du sine Øyne ocsaa op ofver saadan een? Oc du drager mig til Dom med dig. 4 Hvo vil gifve en Reen af den Besmittede? Jcke een 5 Hafver hand bestemte Dage? Er hans Maaneds tall hos dig? Hafver du sæt hans Maal / ad hand kand icke ofvergaa det? 6 Da vjg fra hannem / indtil hand lader af (ad lefve) indtil hand lader af (ad lefve) indtil hand faar Lyst til sin Dag / som en Daglønere. 7 Thi et Træ hafver Haab / naar det er end afhugget / oc det kand endnu fornyis: oc en n Qvist der af / lader icke af. 8 Om rooden deraf blifver (end) gammel i JOrden / oc Stuibben døør hen i Støfvet: 9 Saa grønis det dog igien af Vandens Luct / oc skiuder Greene som en Plante. 10 Men en Mand døør / oc sveckis / oc et Menniske forsmæcter / oc hvoor er hand (meerr?) 11 (Som Vand udløber af en Søe oc som en Flod sigis bort oc tørris: 12 (Saa) er et Menniske naar hand legger sig / hand skal icke opstaa / oc icke opvogne / ind til Himlene ere icke meere / oc icke heller opvæckis af sin Søfn. 13 Ah / hafde du skiult mig i grafve / ja skiult mig indtil ad din Vrede vente om : ad du hafde sæt mig et Maal oc du om : ad du hafde sæt mig et Maal oc du vilde tæncke paa mig. 14 Naar en Mand døer / mon hand skal lefve igien? Jeg vil bie alle mine Strjds Dage / indtil min Omstiftelse kommer. 15 Ad du vilde kalde ad mig / oc jeg motte svare dig / ad du vilde hafve Lyst til dine Hænders Gierning. 16 Thu nu tæller du mine Gange : du bevarer ( mig) icke for min Synds skyul.d 17 Min Ofvertrædelse er beseglet i et Knippe / oc du syer sammen om mine Bizgierninger. 18 Oc sandelig et Bierg som falder / kand adspredis: oc en Steenklioppe kand flytis af sin Sted. 19 Vandet toer Steenene bort / oc Draaberne der af tilsammen henskylle Jordens Støf : saa forderfver du et Menniskis Forhaabning. 20 Du blifver hannem for stærck aldelis / oc hand far hen / du forvender hans Ansict / oc lader hannem fare. 21 Ere hans Børn i Ære / da veed hand det icke / Eller om de ere ringe / da blifver hand dem icke var. 22 Dog hans Kiød (saa længe det er) paa hannem / maa ljde Pjne / Oc hans Siæl / (saa længe den er) hos hannem / maa bære Sorg. |