Jobs bog 16 1 XVI. Cap. DA svarede Jog / oc sagde: 2 Jeg hafver hørt meget som dette: J ere alle sammen kædsommelige Trøstere. 3 Skulle de løse Ord icke faa Ende? Eller hvad fryckter dig / ad du svarer (saaledis?) 4 Jeg kunde oc vel tale som J / vilde Gud ad eders Siæle vare i min Siæls sted / jeg vilde oc sætte mig imod eder med Ord / oc skulde ofver eder / med mit Hofvet. 5 Jeg vilde styrcke eder med min Mund : oc mine Læbers Rørelse skulde forhindre (eders Smerte.) 6 Men om jeg end taler / da forhindris (dog) min Pjne mig icke : oc lader jeg af / hvad skal vjge fra mig? 7 Men nu giør hand mig trøt : du forstyrrede all min Forsamling. 8 Ad du hafver giort mig Ryncker / det vidner mod mig: oc min Magerhed ophøyer sig imod mig / oc vidner imod mig / 9 Hans Vrede hafver refvit / oc hand er min Fiende : hand skeer ofver mig med sine Tænder : min Modstanderer stirer med sine Øyen paa mig. 10 De gabte med deres Munde ofver mig / de sloge mine Kindbeen haanligen : de opfyltes til haabe mod mig. 11 Gud gaf mig under den uretferdige : oc lood mig komme i de ugudeliges Hænder. 12 Jeg var roolig / men hand hafver støt mig smaa / oc hand greb mig paa min Hals / oc ref mig sønder : oc hand opreyste mig sit til et Maal. 13 Hans skytter bespende mig / hand hafver sønderrefvit mine Nyre / oc vilde icke spare : hand hafver udgydit min Galde paa Jorden. 14 Hand giorde mig det eene Saar paa det andet : hand hafver løbit imod mig som en Kæmpe. 15 Jeg syede en Sæck omkring min Huud / oc sølede mie Hofvet i Støf. 16 Mit Ansict er saare skidet af Graad / oc Dødsens Skugge er ofver mine Øjenbryne. 17 Alligevel ad der er ingen Fortrædelighed i mine Hænder oc min Bøn er reen. 18 Ad du Jord ad du skulde icke skiule mit Blood : oc der skulde icke være Ruum fo rmit raab. 19 Ja nu see / min Vidne er i Himmelen /oc den mig ræt kiender / i det høye. 20 Mine Venner ere mine Bespottere : mit Øye græder taare til Gud. 21 Kunde mand gaa til Rætte med Gud / som er Menniskis Barn med sin Næste. 22 Thi de bestemte Aar skulle komme / oc jeg gaar bort den stj / ad hvilcken jeg kommer icke igien. |