Jobs bog 19 1 XIX. Cap. MEn Job svarde / oc sagde: 2 Hvor længe ville J plage min Siæl / oc sønderstøde mig med ord? 3 J hafve nu ti gange forhaanet mig : J skamme eder icke / ad J ere saa forhærdede mod mig. 4 Oc om jeg end hafver farit vild: da motte min Vildfarelse blifve hos mig. 5 Men om i vilde giøre eder stoore ofver mig / da motte J bevjse min Spot ofver mig. 6 Mercker nu / ad Gud omkaster mig / oc hafver ladit sit Garn komme omkring mig. 7 See / om jeg end roder ofver uræt / saa blifver jeg dog icke bønhørt : jeg raaber / oc der er ingen Ræt. 8 Hand gærde min Vey / ad jeg kand icke gaa hen ofver : oc hand sætte Mørckhed paa min Stj. 9 Hand førde mig af min Ære / oc tog Krunen af mit Hofvet. 10 Hand brød mig sønder trint omkring oc lod mig gaa / hand lod mit haab henfare som et træ. 11 Oc hand lodsin Vrede være grum ofver mig / och and acter mig for sig som sine Fiender. 12 Hans Krjgsfolck komme sammen / oc baanede deres Vey mod mig : oc leirede dem omkring mit Pauluun. 13 Hand skilde mine Brødre langt fra mig : oc mine Kyndinge ere end ocsasa blefne fremmede for mig. 14 Mine Næste blefve borte : oc mine Venner forglemte mig. 15 Mit Husfolck oc mine Tienistepiger actede mig som en Fremmed : Jeg er blefven ukient for deres Øyne. 16 Jeg kallede ad min Svend / oc hand svarde icke / Jeg motte bede til hannem med min egen Mund. 17 Min Aand var fremmed for min Hustru: Jeg motte bede til mit Lifvit Børn. 18 De unge Børn skøtte hellerintet om mig : jeg stood op / oc de talede mod mig. 19 Alle mine hemmelige Raadgifvere hafve Bederstyggelihed til mig : oc de som jeg elskte / ere vende imod mig. 20 Mine Been hænge ved min huud / oc ved mit Kiød : oc jeg hafver intet til beste uden mine Tænders Huud. 21 Forbarmer eder ofver mig / Forbarmer eder ofver mig / J mine Venner / thi Guds Haand rørde ved mig. 22 Hvi forfølge J mig / som Gud / oc kunde icke mættis af mit Kiød? 23 Ah / ad mine Tale motte oc nu blifve beskrefne / Ah / ad de kunde indtryckis i en Bog. 24 Ad de motte udhuggis med en Jernstjl / oc med Bly/ i en Klippe til ævig Tjd. 25 Thi jeg veed ad min Frelsere lefver / oc hand skal her efter staa paa Jorden. 26 Oc efter ad de hafve igiennemstucket denne min Huud / skal jeg see Gud af mit Kiød. 27 Hvilcken jeg skal beskue for mig / oc mine Øyne skulle see / oc icke en Fremmed : (Dog) mine Nyrer ere fortærede i mit skiød. 28 Sandelig J skulle sige : Hvi forfølge vi hannem? Thi en Rood til Handelen er funden i mig. 29 Frycter eder for Sverdet : thi der kommer Vrede af urætferdighed / som fortiener Sverd : ad J skulle kiende /ad der er Ræt til. |