Jobs bog 2 1 II. Cap. DEt hende sig atter en Dag / der Guds Børn komme / ad traadde frem for HErren /da kom ocsaa Satan mit iblant dem / ad traadde frem for HErren. 2 Da sagde HErren til Satan : Hvor fra kommer du ? Oc Satan svarede HErren / oc sagde : Fra / ad hafve dragit om i Landet oc vandrit deri. 3 Oc HErren sagde til Satan : hafver du gifvit gode act paa min Tienere Job? Thi hans lige er icke i Landet/ en Mand ( som er) heel som oc oprictig / som frycter Gud / oc flyer det onde : oc hand holder end nu fast ved sin Fromhed / Men du hafver oprørt mig mod hannem / ad forderfve hannem uden Sag. 4 Da svarede Satan HErren / oc sagde : Huud for Huud / oc alt det en Mand hafver / skal hand vel gifve for sit Ljf. 5 Men udreckt nu din Haand / oc rør ved hans Been oc ved hans Kiød / (hvad gielder) om hand icke skal signe dig i dit Ansict? 6 Oc HErren sagde til Satan : See / hand være i din Haand / dog var hans Ljf. 7 Da foor Satan ud fra HErrens Ansict / oc sloo Job med onde Bulder / fra hans Fodsaal oc indtil hans Jsse. 8 Oc hand tog sig et Skaar / ad skrabe sig der ved: oc hand sad midt i Asken. 9 Oc hans Hustru sagde til hannem: Holder du endnu fast ved din Fromhed? Signe Gud oc døø 10 Men hand sagde til hende : Du taler lige som en af de daarlige (Qvinder) taler / skulle vi annamme det gode af Gud / oc skulle vi icke anamme det onde? J alt dette syndede Job icke mod sine Læber. 11 Oc der tre Jobs Venne hørde all denne ulycke / som var kommen ofver hannem / da komme de / hver af sin Sted / Eliphas den Themaniter / oc Bildad den Suhiter / oc Zophar den Naamanither / Oc de blefve eens / ad komme ad halve Medynck ofver hannem / oc ad trøste hannem. 12 Oc der de opløfte deres Øyen langt fra / da kiende de hannem icke oc de opløfte deres røst / oc græde / oc hver ref sin Kaabe sønder / oc de stødde Støf paa deres hofveder mod Himmelen. 13 Oc sade med hannem paa JOrden / siu Dage oc siu Nætter / oc der talede ingen til hannem et Ord / Thi de saae / ad Pjnen var blefven saare stoor. |