Jobs bog 21 1 XXI. Cap. MEn Job svarede / oc sagde: 2 Hører flittig min Tale : oc lader det være eders Huusvalelser. 3 Lider mig / oc jeg vil tale : oc naar jeg hafver talet / da mot du spotte. 4 Mon jeg (fører) min Klage for et Menniske : oc om saa er / hvi skulde jeg icke da vorde bedrøfvet? 5 Vender Eder til mig / oc blifver forskreckede : oc legger Haanden paa (eders) Mund. 6 Oc om jeg tæncker mig om / da er jeg forskrecket / oc Befvelse betager mit Kiød. 7 Hvi lefde de Ugudelige / blifve gamle / ja faae meget Gods? 8 Deres Sæd er stadfest for dem med dem / oc deres Grøde er for deres øjne. 9 Deres Huus hafver Fred uden Fryct / oc Guds Rjs er icke ofver dem. 10 Hans Tiur giør Fryct / oc forklaste det icke / hans Ko skal kælfve / oc icke være ufructsommelig. 11 De skulle udlade deres unge Børn / som en Hiord / oc deres Børn skulle springe. 12 De skulle fryde sig med Tromme oc Harpe / oc skulle glæde sig ved Pibe Liud. 13 De skulle slide deres Dage i det gode / oc i et Øyeblick skulle de fare ned til Helfvede. 14 Dog sagde de til Gud / Vjg fra os : thi vi hafde icke Lyst til dine Veyes Kundskab. 15 Hvo er den Allmæctigste / ad vi skulde tiene hannem? Eller hvad Gafn skulle vi hafve der af / ad vi gaa hannem imod. 16 See / deres Gode er icke i deres Haand : de Ugudeliges Raad er langt fra mig. 17 Hvor tit skeer det / ad de ugudeliges Lius undslyckis / oc deres Forderfvelse kommer ofver dem? Ad (Gud dem) uddeeler Sorg i sn Vrede: 18 Ad de blifve som Ausn for Væjr / oc som Skielde / som en Hverlvind bortstiælder. 19 Ad Gud gimmer sin Sorrig til sine Børn / oc betaler hannem / ad hand kiender det. 20 Ad hans Øyen ser hans Forderfvelse oc hand dricker af den Almæctiges vrede. 21 Thi hvad Lyst skal hand hafve til sit Huus efter sig? Naar hans Maanedes Tall ere deelt midt ofver. 22 Mon mand skand lære Gud Forstand / der hand dømmer de Høye. 23 Denne maa døø karsk oc sund / hand var gandske roolig oc lycksalig. 24 Hans Melckekar vare fulde af Melck / oc Marfve i hans Been var Vædskefuld. 25 En anden der imod maa døø med en bedrøfvet Siæl : oc hafver icke ædit det gode. 26 De skulle ligge tilljge i Støf / oc Ormene skulle skiule ofver dem. 27 See / jeg kiender eders Tancker / oc J skulle optæncke fortrædelige Tancker imod mig. 28 Thi J motte sige: Hvor er en Førstes Huus? Oc hvor er Pauluunen / som de Ugudelige boode? 29 Hafve J icke adspurt dem som gaa for ofver paa Veyen? oc kiende i icke deres Tegn? 30 Ad den Onde bevaris paa Forderfvelsens Dag /(ad) hand undkommer paa Straffens dag. 31 Hvo tør forkynde hannem hans vey i hans Ansict? naar hand giør (noget) hvo vil betale hannem? 32 Hand skal (dog ocsaa) føris til Grafven / oc holde Vact hos Hooben. 33 Bæckens Tørfve behager hannem vel / oc hand drager hvert Menniske elsker dug / oc paa dennem som var for hannem / er der icke Tall. 34 Hvorlunde trøste J mig de med Forfængelighed? Efterdi der findis Ofvertrædelse til ofvers i eders Svar. |