Jobs bog 22 1 XXII. Cap. DU svarede Eliphas den Themaniter / oc sagde: 2 Mon hand gafner sig self / naar hand giør klogelig? 3 Meent du / ad det behager den Allermæctigste / ad du giør dig retfærdig? Oc hvad hielper det / ad du haolder dine Veye fuldkomne? 4 Meent du / ad hand skal bevjse dig (noget) ofver / for hand er ræd for dig / ad hand skal komme i rætte med dig? 5 Er icke din Ondskab stoor? Oc ingen Ende paa dine Mizgierninger? 6 Thi du tog Pant af dine Brødre for uden Aarsage / oc du røfvede de Røgnes Klæder. 7 Du gaf icke den Trætte Vand / oc nectede den Hungrige Brød. 8 Men der var en Mand som var sterck / hand hafde Landet / Oc den som var anseet / maa boo der i. 9 De forlodst Encker tomhendede / oc de Faderløsis Arm mmotte sønderbrydes. 10 Derfor ere nu Snarerne omkring dig / oc rædsel hafver hastelige forfærdit dig. 11 Eller Mørcke som du kand icke see / oc Vandfloden betecker dig. 12 Er icke Gud der ofven i Himlene? oc see det øfverste af Stierner / ad de ere høye. 13 Derfor siger du: hvad veed Gud? Skulle hand kunde dømme i Mørcket? 14 Skyuen er hans Skiul / ad hand kand icke see / Oc hand maa vandre omkring i Himlene. 15 Hafver du actet Verdens Stj / som de urætferdige Folck hafver gaaet paa. 16 Som ere ophugne / førend det var deres Tjd: en Flood er udløben (ofver) deres Grundvold. 17 Som sagde til Gud : Vjg fra os : oc hvad hafde den Almæctigste kunne giøre dem? 18 Hand hafde dog fyldt deres Huus med got : derfor er de Ugudeliges Raad lang fra mig. 19 De Rætvjse see det / oc glædde sig / Oc den uskyldige bespottede dem. 20 Vor formue er icke opryct / Jld hafver fortærit det / som var til ofvers af dem. 21 Saa vend dig nu til hannem / oc haf Fred : der af skalt du faa meget godt. 22 Tag nu Loven af hans Mund : oc leg hans Tale i dit Hierte. 23 Vender du dig om til den Almæctigste / da blifver du opbygt / lad uræt være langt fra dine Pauluuner. 24 Saa sætter du det skøne Guld paa Støf : oc det (Guld af ) Ophir paa Strømmens Klippe. 25 Oc den Almæctigste skal være dig det skøne Guld : oc Sølf / dig til Styrcke. 26 Thi da skalt du forlystis ved den Allmæctigste : oc opløfte dit Ansict til Gud. 27 (Saa) skalt du bede hannem / oc hand skal høre dig: Oc du skalt betale dine Løfte. 28 Naar du sætter dig noget for / saa skal det blifve til for dig : Oc Liuset skal skinne paa dine Veye. 29 Naar nogle ydmyge dem / da skalt du sige : (her blifver) en Ophøyelse / oc hand skal frelse dem / som nedslaar Øyene. 30 Hand skal frj den som icke er uskyldig / den samme skal frjes ved dine HÆnders Reenhed. |