Jobs bog 30 1 XXX. Cap. MEn nu lee de ad mig som ere meget yngre end jeg / hves Fædre jeg hafde foractet ad sætte hos min FaareHunde. 2 Ja hvor til var deres Hænders Mact mig (tienlig?) Alderdommen self er forgiefs i dem. 3 De som vare eenlig for Nød / oc for Hunger / ja de som flyde til tørre Stæder / til Mørckhed / øde Stæder oc Ørcken. 4 De som oprycte Katost hos en Busk / oc ERnebær Træis Røder var deres Mad. 5 De motte drifves der fra / mand rob te mod dem / som mode en Tyf. 6 De gafve sig til Huuler i Dalene ad booe udi / til Huuler i Jorden oc Klipperne. 7 Jmedlem Buskene skrydee de desamledis under Redler. 8 De som vare en Daaris Børn / ja den Foractedis Børn : som vare meere slagne end Jorden. 9 Men nu er jeg blefven deres Strengeleeg : oc maa være dem til Snack. 10 De hafve Vederstyggelighed til mig / de holde sig langt fra mig : oc de spare icke ad spytte i mit Ansict. 11 Thi hand hafver adspent min Side / oc plaget mig : derfor hafver de kast Vidzelit af for mit Ansict. 12 De sætte dem op paa den høyre Side /(som ere som) en ung Dreng / de udstøtte mine Fødder / oc banede deres Forderfvelsis Veye imod mig. 13 De opbrøde min Stj / de hiulpe til min Jammer : de hafde ingen Hielpere behof. 14 De kommer som ad et vjt Gab : de skulde inc som de der vilde ødelegge. 15 Forfærdelser ere vende imod mig / som Væjr forfølger mand min siæl : oc min Salighed er gaaen forofver som en Sky. 16 Derfor udgyder sig ofver mig nu min Siæl Elendigheds Dage grjbe mig an 17 Om Natten ginnemborer mand mine Been i mig : oc min Adre hafve icke Hvile. 18 For megen Mact omskiftis mit Klædebon : hand omgiorde mig som Krafven af min Kiortel. 19 Hand hafver traad mig i Skarnet / oc jeg er actit som Støf oc Aske. 20 Jeg raabe til dig / men du svarede mig icke : jeg stood der / oc du gafst (icke) act paa mig. 21 Du hafver forvent dig / til være grum mod mig : Du truer mig med din Haands Styrcke. 22 Du løfter mig op ofver Væjret / du lader mig fare der : oc du smelter mig aldelis. 23 Thi jeg veed du fører mig til Døden / oc til alle Lefvendes Forsamlings Huus. 24 Dog skal hand icke udstræcke (sin) Haand til Kuulen: skulle der være skrig naar hand forstyrer dem? Græd jeg icke ofver den det gick ilde? Ynckedis min siæl icke ofver den Arme? 25 Dog der jeg ventede got / kom det onde : 26 Oc der jeg haabedis til Lius / kom der Mørcke. 27 Min Indvol siuder / oc ere icke stille / Elendigheds Dage ere komne mig for. 28 Jeg gaar sort / foruden Soel. Jeg staar op / jeg raaber i Meenigheden 29 Jeg er Dragens Broder / oc de unge Steenuglers Staalbroder. 30 Min Huud er blefven sort ofver mig : oc mit Been er forbrent af Tyrcke. 31 Min harpe er blefven til Klagemaal : oc min Pibe til de Grædendes Liud. |