Jobs bog 31 1 XXXI. Cap. JEg giorde en Pact med mine Øyne : Hvad skulde jeg da acte paa nogen Jomfrue? 2 Oc hvad er den Deel som Gud gifver her ofven af? Oc den Arf som den Allmæctigste gifver af det Høye? 3 Monne den Urætferdige icke hafve Forderfvelse? Oc de som arbeyde uræt / (icke) blifve fremmede? 4 Monne hand icke see mine Veye / oc tælle alle mine gange? 5 Hafver jeg vandrit med Forfængelighed? Eller hafver min Fod hastet til svig: 6 Saa maa hand veye mig i Rætferdigheds veyskaale : oc Gud skal kiende min Fromhed. 7 Om min gang er vigit af Veyen / oc mit Hierte er gaait efter mine Øyne / de hængde der noget / ved mine Hænder. 8 Da maa jeg saae / men en anden opæde det / oc min Grøde maa opryckis med Rod. 9 Er mit Hierte bedragit af nogen Qvinde / eller hafver jeg luurit hos min Næstis dør: 10 Da maa min Hustru maale med en anden / oc andre bøye sig ofver hende. 11 Thi det er en last : oc det er en Mizgierning for Dommerne. 12 Thi det er en Jld / hvilcken fortører til Forderfvelse / oc oprycker med Rod all min Jndkomme. 13 Hafver jeg foractit min Svends eller min Tienistepigis Ræt / naar de trettende med mig: 14 Thi hvad vilde jeg giøre / der som Gud vilde opstaa? Oc dersom hand vilde besøge / hvad skulde jeg svare hannem? 15 Hafver hand icke oc giort hannem / den som giorde mig i Moders Lif? Oc beridde os i Lifvet eene? 16 Hafver jeg sagd ney mod de Fattiges Begæring / oc fortæret Enckernes Øyne? 17 Oc hafver jeg ædit min Mundbid alleene / ad Faderløse ode icke der af? 18 (Thi hand er opvoxen hos mig af min ungdoo/ som hos en Fader : oc af min Moders Lif hafver jeg lidt hende. 19 Hafver jeg seit nogen omkomme for hand hafde icke Klæder / oc (gaf) icke den Arme klæder? 20 Hafver icke hans Lender velsignit mig / da hand varmede sig af mine Faaris uld? 21 Hafver jeg opløst min Haand mod den Faderløse / den tjd jeg saa ad jeg hafver Mact i Porten ad hielpe : 22 Da fald emin Skulder fra Axleene / oc min Arm brøste fra Albuen. 23 Thi det var en Fryct for mig ad Gud forderfver / oc ad jeg kunde icke frje mig for hans Høyhed. 24 Hafver jeg sæt Guld til min Tilljd / eller sagd til det beste Guld / du est min Forhaabning. 25 Hafver jeg glædit mig / ad mit Gods var meget / oc ad min Haand hafde forhverfvit / saa meget : 26 Hafver jeg seeit til Liuset naar det skinde klart / eller til Maanen / af hvilcken det dyrebar gaar / 27 Hafver mit Hierte ladit sig hemmelige forføre / ad min Haand lagdis til min Mund : 28 Det er oc en Mizgierning for Dommeren. Thi der med hafde jeg nectit Gud ofven af. 29 Hafver jeg glædt mig / naar det gick min Fiende ilde / oc ophøyit mig / ad ulycke rammede hannem / 30 (Oc jeg lod min Mund icke synde / ad ynske hans Siæl Forbandelse) 31 Hafve icke Mændene i mit Pauluun motte sige / O Gud gifve os af hans Kiød vi kunde icke mættes. 32 Den Fremmede motte icke ligge ude om Natten : Jeg lod min Dør op for dem Veyfarendis. 33 Hafver jeg skiult min Ofvertrædelse som Adam / oc dølliet min Mizgierning i Løndom / 34 Sandelig jeg kunde forskrecke en stor Hoob / men den Foracteligste iblant mine huus folck kunde forfærdigt mig / ad jeg skulle taugt stille / oc icke gaa udaf en Dør. 35 Hvo gifver mig den som kand høre mig / see min Begierning / den Allmæctigste vilde svare mig : oc den som trætter med mig / skref en Bog. 36 Om jeg icke vilde da tage den paa min Axel / ja binde den omkring mig som Kranze. 37 Jeg vilde gifve hannem Tallet paa mine gange tilkiende: Jeg vilde lade hannem komme nær til mig som en Første. 38 Skulde min Jord skrige mod mig / oc dens Agerrene græde tilsammen : 39 Hafver jeg ædit dens Fruct ubetalt / oc plagede deres Siæl som eyede det : 40 Da opvoxe mig Tidsel for Hved / oc ukrud for Biug. Jobs Ord hafde Ende. |