Jobs bog 34 1 XXXIV. Cap. Fremdelis svarde Elihu / oc sagde : 2 Hører J Vjse min Tale : oc i Forstandige mercker paa mig. 3 Thi Øret prøfver Talen : oc Gannen smager Maden. 4 Lader os udvælle os hvad ræt er : Lader os kiende hvad got er / medlem os. 5 Thi Job sagde : Jeg er retfærdig : oc Gud hafver forvendt min Ræt. 6 Jeg maa liufve / alligevel ad jeg hafver ræt : min Pjl giør ont / foruden Ofvertrædelse. 7 Hvor er en Mand som Job? Der dricker Spot som Vand? 8 Oc reyser i Selskaf med dem som giør uræt : oc vandrer med onde Folck? 9 Thi hand sagde : En Mand hafver icke gafn der af / naar hand hafver Villie til ad vandre med Gud. 10 Derfor i vjse Folck hører mig: Det være langt fra Gud ad hand skulde være ugudelig / oc den Allmæctigste urætferdig. 11 Thi hand skal betale et Menniske (efter) sin Gierning, oc lade hver mand finde efter sin Vey. 12 Thi sandelig Gud giør icke uræt / oc den Allmæctigste forvender icke Rætten. 13 Hvo hafver beskikkit Jorden / uden hand? Oc hvo hafver sæt ald Jorderig? 14 Der som hand vilde tage sig det for / da samlede hand hans Aand oc hans Aande til sig: 15 Alt Kiød skulde forgaa tillige : oc Mennisket skulde blifve til Støf igien. 16 Hafver du Forstand / saa hør det / merck paa min Talis Røst. 17 Skulde oc den som hadede Ræt / forbiude ? 18 Skulde nogen sige til en Konge : Du Vanartige /(oc) til Førster / du ugudelige? 19 Den som dog icke anseer Førsternes Personer / saa der kiendes icke Skrjg for den Armes Ansict : Thi de ere alle hans Hænders Gierning. 20 De skulle døøe hastligen / oc et Folck skal forfærdis oc forgaa om Midnatten: Oc de Stercke skulle tagis bort uden Mact. 21 Thi hans Øyne ere paa hver mands Vey oc hand ser alle hans gange. 22 Der er intet Mørck / oc ey Døøds Skugge / hvor de som giøre uræt / kunde skiule sig udi. 23 Thi hand legger icke formeget paa nogen / ad hand skulde gaa i Rætte med Gud. 24 Hand knuser de Hærlige / saa det er icke ad udspøre / oc skicke andre i deres Sted. 25 Derfor ad hand kiender deres Gierning / omvender hand dem om Nattee / oc ce blifve sklagne smaa. 26 Hand sloo dem som Onde paa en sted / som mand saae det. 27 Fordi / ad de vigede bort fra hannem / oc forstøde ingen af hans Veye. 28 Ad den Fattigis Skrjg motte komme for hannem / oc hand motte høre de Elendiges Raab. 29 Naar hand giør Fred / hvo vil fordømme? Naar hand skiuler Ansictet / hvo vil da skue hannem / baade mod et Folck oc mod et Menniske tillige? 30 Ad et Menniske som er en Øyenskalck / skalicke regere / ad der skulle icke være Snarer for Folcket. 31 Thi det hør til Gud / ad siges : Jeg hafver ljd det / jeg hvil icke forderfve : 32 Foruden det jeg kand see / lær du mig : Hafver jeg uræt handlit / da vil jeg det icke meere giøre. 33 Mon hand skal betale det (onde) sim du vilt / Efterdi du forsmaar (hannem) / skulle du self udvælle dig noget / oc icke jeg ? Oc hvad veedst du ? Sig det. 34 Forstandige Mænd maa tale med mig /oc en vjd Mand hører mig. 35 (Men) Job vil icke tale med Forstand / oc hans ord (ere) icke med Kloghed. 36 Min Fader / lad Job forsøgis indtil Enden / derfor / ad hand svarer blant uretferdige Folck. 37 Thi hand ligger Ofvertrædelse til sin synd / hand vil klappe med Hænderne medlem ad i et bleve mange Ord for Gud. |