Jobs bog 4 1 IV. Cap. DA svarede Eliphas den Themaniter / oc sagde : 2 Om vi vilde forsøge ad tale til dig / Skulde det fortryde dig? Men hvo kand holde sig ad tale? 3 See / du hafver undervjst mange : oc styrckit de trætte Hænder. 4 Din Tale hafver opret den Faldne / oc du hafver styrckit de bøfvede Knæ. 5 Men nu det kommer til dig / da fortryder det dig : det hafver rammit paa dig / oc du est forfærdet. 6 Var icke din (Guds) Fryct / dit Haab ? oc dine Veyes Fromhed / din Forhaabning? 7 Kiere / tænck dig om / hvilcken Uskyldig er omkommen? Eller hvor ere de Oprictige ødelagde? 8 (Men) som jeg hafver seet / de som pløyede Ondskab / oc de som saade Møye / de maae høste det samme. 9 De skulle omkomme for Guds Aande / oc ødeleggis af hans Vredis Aande. 10 Løvens Skraal / oc den grumme Løvis Røst (er hørt/) oc de unge Løvers Tænder ere udbrødne. 11 Den stærcke Løve er omkommen / foruden Rof / oc den gamle Løvis Unger ere bortspredde. 12 Oc det Ord sagd mig hemmeligen / oc mit Øre fatte noget lidet der af. 13 J Tancker af Siun om Natten / naar en dyb Søfn falder paa Folck. 14 Da kom der Fryct oc Befvelse paa mig / oc forskreckede meget mine Been. 15 Oc en Aand / gick frem for mig : der styrlede Haarene paa mit Ljf. 16 Den stood / oc jeg kunde icke kiende dens Skickelse / (der var) et Billede for mine Øyne / det var stille / oc jeg hørde en Røst / (sigendis: ) 17 Mon et Menniske kand holdis retfærdigere / end Gud? Monne en Mand være reenere / end den hannem giorde? 18 See / hand kunde icke forlade sig paa sine Tienere : oc motte legge Daarlighed paa sine Bud. 19 Hvor meget meere (ere de saadanne) som boo i Leerhus / hvilckes Grundvold er i Støf : Mand skulle støde dem smaa for Møl fra Morgenen indtil Aftenen / skulle de stødis smaa / for der er ingen som legger ( det paa Hiertet) skulle de forderfves ævindeligen. 20 Far deres Værdighed icke bort med dem? 21 Ja de skulle døøe / men icke udi Vjsdom. |