Jobs bog 41 1 XLI. Cap. DEr er ingen saa dristig / ad hand tør opvæcke den : hvoo er den (der) vilde staa for mit Ansict? 2 Hvo er kommen mig tilforn / ad jeg skal gifve (hennem) igien? Hvad der er under all Himmelen / det er mit. 3 Jeg vil icke døllie dens Lemmer oc mæctige Ting / Oc hvor vel den er skickit. 4 Hvo hafver kast dens Klæder op? Hvo tør komme med dobbelt Bidzel til den? 5 Hvo hafver opladt dens Anleds Porte? Dens Tændens Anleds Porte? Dens Tænder staae forfærdelige tring omkring. 6 Dens stærcke Skiolde ere præctige : dere tæt forseglede. 7 De røre det eene det andet / oc der kand icke komme Væjr imedlem dem. 8 De hænge det ene ved det andet / de fatte sig / oc icke adskilles. 9 For dens nysen blifver klart Lius / oc dens Øyne (ere) som Morgenrødes Øyenbryn. 10 Af dens Mund fare Blus / ja gloende Gnister udfare. 11 Af dens Næsespor udgaar Røg / som af en siudende gryde oc Kædel. 12 Dens Aande kand komme Kul til ad brede / oc der udgaar en Lue af dens Mund. 13 J dens Hals blifver Styrcke ofver : oc for den skal Forsmæctelse forlyste sig. 14 Dens Kiødis Styrcker hænge ved hver andre: det er sammengroed i den / (det) kand icke bevggis. 15 Dens Hierte hart som en Steen : oc hart som den underste Møllesteen. 16 For dens Høyhed frycte det Stærcke / naar den bryder frem / da skulle de giøre Bood. 17 Hans Sverd som rør den blifver icke bestændig / (ey heller) glavend / som fremstødis / eller Panzer. 19 Den acter jern som Straa / (oc) Kaaber som raadet Træ. 18 Der skal ingen Pjl kand jage den : Slingesteene ere blefne for hannem til Asnie. 20 Skud actes som Asne / oc den spotter de befvende Spize. 21 Der ligger skarpe vende Spize. Der ligger skarpe Skaare under den / den strøer skarpe Steene (under sig/) paa Dynd. 22 Den giør det ad det dybe siuder som en Gryde / den sætter Hafvet som en Gryde / hvor udi mand menger Salve. 23 Den giør Stien klar efter sig saa mand maa tæncke ad Afgrunden var graa Haar. 24 Der er ingen som kand lignis ved denn paa Jorden : den som er giort til ad være for uden Fryct. 25 Den seer alt det som høyt er / den er en Konge ofver alle hofmodige Diur. |