Joels bog 2 1 II. Capitel. BLæser i Basuun i Zion / oc støder slux i paa mjn Helligdoms bierg / Der skulle blefve alle Jndbyggere i Landet / Thi HErrens Dag kommer / thi den er nær / 2 En mørck oc dum dag / en dag med Sky oc Taage / som Morgenrøden udbreder sig ofver Biergene / et stoort oc mæctigt Folck / hvis lige hafver icke før værit / oc ey der efter meere skal / saa mange Aar der er Slect efter anden til. 3 En Jld fortærer (alting) for den / oc efter den skal brænde en Lue / Landet er for den / som den have Eden / Men efter den / som en øde Ørcken / oc ingen skal undgaa for dem. 4 Det er til ad see / som mand seer Heste / oc som Reysnere / saa skulle de rende. 5 De skulle springe paa Biergenes Toppe / som Vogne rumle / som en Lue sprager af en Jld der fortærer Halm / som et mæctigt Folck / der er rustet til Krjg / 6 Folckene skulle saare forfærdes for det / alle Ansicter skulle blifve soorte. 7 De skulle løbe som KÆmper / opstige paa Muuren som Strjdsfolck / de skulle drage hver paa sine Veye / oc icke vende fra deres Stjer. 8 Oc de skulle icke trycke den eene den anden / de skulle gaae hver paa sin Bane / oc de skulle falde ind ofver skarpe Vaaben / men icke saares. 9 De skulle løbe omkring i Staden / løbe paa Muuren / indstige i Huusene / komme ind igennem Vindvene som Tyfve. 10 Landet skelfvede for dem / Himmelen befvede / Sool oc Maande blefve mørcke / oc Stiernerne forhulte deres Skin. 11 Oc HErren lod sin Røst (gaa fræm) for sin Hær / Thi hans hær er saare stoor / thi den er mæctig / som skal udrætte hans Befaling / Thi HErrens Dag er stoor oc meget forfærlig / oc hvo kand taale den? 12 Nu derfor siger HErren / Vender eder om til mig i eders gandske Hierte / oc med Faste / oc med Graad / oc med klage. 13 Oc sønderrifver eders Hierter / oc icke eders Klæder / oc vender eder om til Herren eders Gud / Thi hand er Naadig oc Barmhiertig / Taalmodig / oc meget miskundelig / oc som fortryder det Onde. 14 Hvo veed / hand tør / maa skee / vende om / oc fortryde det / oc lade en Velsignelse efter sig / (til) Madoffer oc Drickoffer for HErren eders Gud. 15 Blæserflux i Basuun udi Zion / helliger en Faste / 16 Udraaber et Forbud / forsamler Folcket. Helliggiører en Meenighed / samler de Gamle / sancker de unge oc djende Børn / en Brudgon gaa ud af sit Kammers / oc en Brud af sit Brudhuus. 17 Præsterne / HErrens Tienere / skulle græde imedlem Forhuuset oc Alteret / oc skulle sige / HErren / spar dit Folck / oc gif icke din Arfvedeel til Skændzel / ad Hedninge skulle herske ofver dem / Hvi skulle de sige iblant Folckene / Hvor er deres Gud? 18 Saa skal HErren være njdkier for sit Land / oc spare sit Folck. 19 Oc HErren skal svare / oc sige til sit Folck / see / Jeg sender eder Kornet / oc Vjnmosten / oc den ny Olie / oc j skulle mættes der med / oc Jeg vil icke meere lade eder blifve til skændzel iblant Hedningene. 20 Oc Jeg vil drifve den af Norden langt bort fra eder / oc bortstøde hannem udi et tørt oc øde Land / hans Ansict bort fra hafvet i Øster / oc hans ende til det yderste Haf / oc hans Stanck skal opfare / oc hans onde Luct skal opfare / thi hans tog isg stoore Ting for ad giøre. 21 Fryct icke du Land / vær lystig oc glad / Thi Herren hafver tagit sig stoore TIng for ad giøre. 22 Frycter icke j diur paa Marcken / Thi Græsgangene i Ørcken ere grønne / thi (hvert) Træ bær sin Fruct / Figentræerne oc Vjntræerne hafve gifvit deres Formue. 23 Oc j Zions Børn værer lystige / oc glæder eder i HErren eders Gud / Thi hand hafver gifvit eder den Retfærdigheds Lærere / oc skal nedsende til eder Regn / ja tjlig Regn oc sildig regn / i den først Maaned. 24 Oc Looene skulle fyldes med Korn / oc Persekarene skulle bruse med Vjnmost oc sterck Olie. 25 Oc Jeg vil gifve eder Arene igien / som Græshoppen / Oldenborren / oc de onde Orme / oc Kaalorme / aade / (som vare mjn stoore Hær / som Jeg hafvde sendt) paa eder. 26 Oc j skulle jo æde oc mættes / oc lofve Herrens eders Guds Nafn / som hafver handlit med eder i underlige maade / oc de som ere mit Folck / skulle icke beskæmmes ævindeligen. 27 Oc j skulle vide / ad jeg er midt i Jsrael / oc ad Jeg er HErren eders Gud / oc ingen meere: Oc de som ere mit Folck / skulle icke beskæmmes ævindelig. |